Kreative ideer kan til tider virke som noget, der dumper ned fra den blå himmel. Nogle gange opstår ideerne mens vi mindst venter det – midt i madlavningen, i badet eller under løbeturen. Kreativitet i en organisatorisk sammenhæng handler om, at kunne skabe nogle koblinger som ikke er set før. Og de koblinger opstår nogle gange, når hjernen tager en pause og underbevidstheden arbejder på højtryk.

Hvornår kommer den gode ide?

Kreativitet kan være et mysterium. I hvert fald kan det godt virke som om, de kreative ideer nogle gange opstår ud af det blå. Jeg tænker normalt på kreative ideer som noget lidt magisk og svære at producere. Og jeg kan blive helt frustreret, når de gode ideer ikke vil dukke op. Men hvordan kan du udnytte din hjernes magt til at komme med flere gode ideer?

En idé er mere eller mindre en ny kombination af gamle elementer. Det handler om at kunne bringe gamle elementer ind i nye kombinationer – evnen til at se kombinationer, som andre ikke har set før. Evnen til at se nye kombinationer kan du træne dig til, ligesom du kan træne dig op til et motionsløb. En anden ingrediens, der er vigtigt for at være kreativ er dopamin: Jo mere dopamin der frigives i din hjerne, jo mere kreative er vi. Noget af det, der udløser en dopaminstrøm, er når vi føler os godt tilpas og afslappet. Det kan eksempelvis være når vi tager et varmt brusebad, træner eller kører hjem. Derfor er chancerne for, at vi får en gode ideer, også meget højere i disse situationer. Men udløsningen af dopamin er ikke den eneste grund. Langtfra.

Hvis du har tænkt længe og arbejder hårdt hele dagen med at løse et problem, kan det hjælpe at hoppe ind under bruseren. Tiden i brusebadet kan sætte gang i underbevidstheden. De gode ideer opstår nemlig oftest, når vi lader vores hjerner arbejde på egen hånd. Gode ideer opstår når vi bevæger os på grænsen mellem bevidstheden og underbevidstheden. I brusebadet kan dine tanker fra underbevidstheden få lov at vandre, og plante ideer ind i dit bevidste sind. Men det er ikke kun brusebadet, der kan gøre en forskel. Generelt kan pauser og dagdrømmeri være en hjælp, når der skal skabes nye kreative ideer.

 

Ta’ en pause fra det hele

Pauser kan bruges til at aktivere underbevidstheden. Det kan lyde underligt, men flere af de store kreative personligheder, der stadig anses for at være genier inden for hver deres fagområde, har gjort brug af “kreative pauser”. Eksempelvis brugte Albert Einstein tiden når han barberede sig, til at samle sine tanker og få nye idéer. Pablo Picasso gik i bad, når han skulle samle de store tanker. Det samme gør Woody Allen. Faktisk har en undersøgelse i 2014, foretaget af Kaufman, vist at 72% af deres respondenter fra hele verden havde fået en ny indsigt i brusebadet.

Edward De Bono beskriver i sin bog ‘Serious Creativity’, hvordan bevidste pauser fra det kreative arbejde kan være med til at skabe de bedste resultater. Han kalder det for inkubationstid. De Bono forklarer, hvordan pauserne gerne skal bruges til at lave noget rutinepræget arbejde, da det kan give kroppen plads til at tænke. Mihaly Csikszentmihalyi arbejder også med begrebet kreative pauser, som han kalder for ‘idle time´. Ifølge Csikszentmihalyi er ‘idle time´ øjeblikke, hvor du laver noget andet og skifter scene, så du kan få ro til at bruge din underbevidsthed. Altså når du tager en pause fra dit arbejde. Som Csikszentmihalyi siger: “Insights often occur during “idle time” when a person is removed from the tight schedule and time demands of the usual office routine

Hvorfor er pauser er afgørende for kreativitet?

Det er blevet bevist, at vores hjerner er mest innovative, når de hviler. Vores hjerne skal have fred til at arbejde. Vi kender alle de momenter, hvor vi bliver fanget i vores eget lille univers og glemmer tid og sted omkring os. Man kan næsten blive pinlig, når man bliver taget i at dagdrømme. Mennesker har dagdrømmet i tusindvis af år, og disse momenter er frie øjeblikke, der giver os lidt tid til at lade vores sind vandre. I 2012 fandt forskere ud af, at hvis du lader dit sind vandre kan det føre til bedre kreativ problemløsning. Dagdrømme tilstanden, den lille pause fra hverdagens stress, kan give adgang til “big-picture state of mind”. 

Når din hjerne/dit sind er i stand til at vandre, har det adgang til minder, følelser og tilfældige dele af din lagret viden. Når du er i en dagdrømmende sindstilstand, kan du visualisere eller simulere din egen version af begivenhederne. Denne visualisering kan hjælpe os med at få et nyt perspektiv på et problem eller knytte to tidligere sammenhængende tanker til at komme med en original idé.

De små pauser hvor kroppen kan slappe af, gør plads til hjernen og sindet kan vandre. Selvom det kan være pinligt at blive taget i dagdrømmeri, kan Georgia Institute of Technology bevise at folk med effektive hjerner muligvis har for meget hjernekapacitet til at forhindre, at deres hjerne dagdrømmer (læs studiet her).  

Lad din underbevidsthed arbejde for dig

Underbevidstheden kan være med til at samle brikkerne og skabe den lysende idé. Når hjernen arbejder på højtryk og er travlt optaget af problemstillingen, kan det være en god idé at holde en pause. Pausen er med til at igangsætte underbevidstheden, der vil arbejde videre med problemstillingen og konstant bearbejde informationerne. Dog skal det pointeres, at det kun er relevant, hvis du er godt involveret i arbejdet: Som Csikszentmihalyi siger det: “Of course, idle time would not be productive without the periods of hard work that precede it, it would never lead to practical effect without development and refinement following the insight”. Pauserne fra det kreative arbejde kan give mulighed for, at hjernen arbejder videre.

Hjernens frirum

De kreative pauser eller ‘idle time’ er dér, hvor hjernen får et frirum og kan udføre handlinger “automatisk”. Det kan eksempelvis være at tage et bad, gå en tur eller lave mad. Forskning viser, at underbevidstheden er med til at samle brikkerne, når der er tale om at skabe forbindelser mellem indsigter og løsninger. Gode idéer kommer oftest, når vi mindst venter det. Sammenkoblingen mellem indsigt og løsning kan ske hvor som helst, og når som helst. Spørger man De Bono, er idéerne, der opstår i de kreative pauser, kendetegnet ved, at de kommer, når du ikke tænker på den givne problemstilling. De lysende indfald kommer til en fra ens underbevidsthed. Den tid, som går fra det konkrete arbejde med problemet til at underbevidstheden arbejder med problemet, kalder De Bono for inkubationstid. Inkubationstid kan være en bevidst afbrydelse af arbejdet, der kan bruges til at fremme idéer. Det er i denne tid underbevidstheden får ro til at arbejde med problemet. Inkubationstiden er dog kun aktuel, hvis du har stimuleret og foderet underbevidstheden tilstrækkeligt.

At glemme sig selv og blive opslugt

Det kreative arbejde går bedst, når man bliver opslugt af den kreative proces og befinde sig i en tilstand hvor tiden flyver. Csikszentmihalyi arbejder ikke kun med ‘idle time’, kreative pauser og dagdrømmeri, men også om flow-teorien. Flow handler om den tilstand, hvor du er helt opslugt af eksempelvis dit arbejde. Csikszentmihalyi argumenterer for, at du arbejder bedst kreativt, når du ikke er opmærksom på at skulle være kreativ. I flow tilstanden er du fuldt optaget af noget og derved giver slip på bevidstheden omkring dig selv. Csikszentmihalyi definerer oplevelsen som en optimal tilstand af bevidstheden, hvor du føler dig godt tilpas og udfører det bedste resultat. Vi kender det alle, når man bliver fanget af en opgave og pludselig kan arbejde på højtryk mens tiden flyver afsted. Når vi er i flow, glemmer vi os selv og fordyber os uden at være bevidst om det. Men for at komme i den mentale tilstand hvor du er helt opslugt, næsten en forførelse, kræver det at du er involveret i en aktivitet for egen skyld. Egoet falder dermed væk, og tiden flyver. Hver handling, bevægelse og tanke følger uundgåeligt fra den forrige, hvilket kan henføres tilbage til ‘idle time’, hvor Csikszentmihalyi argumenterer for, at den kreative pause først er relevant, når du har gennemarbejdet problemstillingen. Nogle gange er det dog klogt, at tage en pause fra flow tilstanden fordi du kan være så opslugt i processen, at du overser potentielle muligheder.

Når du befinder dig i en flow tilstand, lærer og husker du bedre, selvtilliden vokser, robustheden styrkes, og nye ideer, tanker og associationer understøttes. Det negative får ikke plads og grublerierne får et spark ud af bevidstheden. Du bliver i stedet optaget af en dyb og fokuseret koncentration. Man kan sige, at bevidsthedens mere refleksive del træder i baggrunden under flow.

Det er dit forarbejde, der skaber ideerne

Uanset om du ønsker at komme i en flow tilstand eller gøre brug af de kreative pauser, så kræver det hårdt arbejde. Vores underbevidsthed skaber kun nye koblinger, hvis der ligger et grundigt forarbejde bag. Det kræver derfor en grundig bearbejdning af problemstillingen, ellers vil den kreative pause og dagdrømmeriet ikke hjælpe på kreativiteten. Den kreative pause og dagdrømmeriet giver din hjerne og dit sind plads til at vandre. Pauserne kan være med til at skabe de koblinger, der ellers kunne være svære at se fra starten. Så vær ikke bange for at tage en lille pause fra dit arbejde, det kan faktisk gøre hele forskellen. For hvis du vil skabe gode kreative ideer, skal du tillade din hjerne at slappe af.

Synes du emnet om dagdrømmeri, flow og kreativitet er spændende? Så kan jeg anbefale dig at læse disse tre artikler.

Videnskab.dk:  Hvad sker der, når man stener?

Georgia Institute of Technology: Functional connectivity within and between intrinsic brain networks correlates with trait mind wandering.

Georgia Tech: Daydreaming is Good. It Means You’re Smart

TedTalk: The secret of Happiness

Blogindlæggene er skrevet på baggrund af mit speciale – Kreativitet i en organisatorisk kontekst. Er du interesseret i at gå mere i dybden med emnet eller få de bagvedliggende kilder for blogindlægget så kontakt mig endelig.

Kategorier:Kreativitet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *