Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/kommunikationskartellet.dk/public_html/wp-includes/pomo/plural-forms.php on line 210

Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /var/www/kommunikationskartellet.dk/public_html/wp-includes/pomo/plural-forms.php:210) in /var/www/kommunikationskartellet.dk/public_html/wp-includes/feed-rss2.php on line 8
KommunikationsKartellet http://kommunikationskartellet.dk En side om kommunikation og markedsføring Mon, 04 Feb 2019 10:53:06 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.9.3 http://kommunikationskartellet.dk/wp-content/uploads/2017/11/cropped-KK-Logo-1-32x32.jpg KommunikationsKartellet http://kommunikationskartellet.dk 32 32 De bedste reklamer ved Super Bowl 2019 http://kommunikationskartellet.dk/bedste-reklamer-ved-super-bowl-2019/ http://kommunikationskartellet.dk/bedste-reklamer-ved-super-bowl-2019/#respond Mon, 04 Feb 2019 10:51:51 +0000 http://kommunikationskartellet.dk/?p=1957 I nat skrev Tom Brady sig ind i historiebøgerne med hans Super Bowl-ring nummer seks. Men det skal ikke kun handle om Bradys rekorder og Patriots triumfer, der blev nemlig også vist reklamer i millionklassen – og det er dem, vi synes er rigtig interessante. For der jo dem, der ser Super Bowl for sportens skyld, […]

The post De bedste reklamer ved Super Bowl 2019 appeared first on KommunikationsKartellet.

]]>
I nat skrev Tom Brady sig ind i historiebøgerne med hans Super Bowl-ring nummer seks. Men det skal ikke kun handle om Bradys rekorder og Patriots triumfer, der blev nemlig også vist reklamer i millionklassen – og det er dem, vi synes er rigtig interessante.

For der jo dem, der ser Super Bowl for sportens skyld, og så er der os andre, der er mere interesserede i reklamerne. Dog var reklamerne til dette års Super Bowl ikke vildt inspirerede, men i skal alligevel ikke snydes for nogle dem. De er stadig bedre end normale reklamer og koster meget mere.

Ifølge Bloomberg News, koster 30-sekunders spot under Super Bowl koster omkring 5 millioner dollars i år.

Normalt er reklamerne holdt hemmelige frem til Super Bowl, men i år har der været små teaser ude på de sociale medier med et par af reklamerne. En af de reklamer, der har fået opmærksomhed inden Super Bowl er Stella Artois’ reklame med Sarah Jessica Parker.

Stella Artois

Pepsi

Budweiser

Mr. Peanut

Olay

Mercedes-Benz

Hyundai

Bubly

Amazon

Doritos

M&M’s

Michelob ULTRA

Michelob ULTRA Pure Gold

Avocados from Mexico

BON & VIV Spiked Seltzer

Expensify

Pringles

Bumble

Colgate Total

The post De bedste reklamer ved Super Bowl 2019 appeared first on KommunikationsKartellet.

]]>
http://kommunikationskartellet.dk/bedste-reklamer-ved-super-bowl-2019/feed/ 0
KommunikationsKartellet og bloggerne i medier http://kommunikationskartellet.dk/kommunikationskartellet-bloggerne-medier/ http://kommunikationskartellet.dk/kommunikationskartellet-bloggerne-medier/#respond Wed, 24 Oct 2018 13:34:05 +0000 http://kommunikationskartellet.dk/?p=1937 Nogle gange kan vi ikke kun holde os til KommunikationsKartellet.dk. Nogle gange sker det, at vi breder os lidt ud og deler vores holdninger andre steder også. Er du ekstra nysgerrig, så se med herunder, og dyk ned i de andre artikler vi har skrevet hvor vi gør os kloge på forskellige emner. Måske er […]

The post KommunikationsKartellet og bloggerne i medier appeared first on KommunikationsKartellet.

]]>
Nogle gange kan vi ikke kun holde os til KommunikationsKartellet.dk. Nogle gange sker det, at vi breder os lidt ud og deler vores holdninger andre steder også. Er du ekstra nysgerrig, så se med herunder, og dyk ned i de andre artikler vi har skrevet hvor vi gør os kloge på forskellige emner. Måske er der nogle guldkorn i blandt.

Ta’ en pause, måske du får en god idé

– Om kreativitet og vigtigheden af pauser for at udvikle den gode idé.

Erica på Linkedin, Maj 2018


Ta’ en pause, måske du får en god ide

Kreativiteten gemmer sig i motivationen og det meningsfulde arbejde

En artikel om de forskellige typer af motivation og hvordan følelsen af meningsfyldt arbejde påvirker medarbejderens evne til at være kreativ.

Erica på LinkedIn, Marts 2018


Kreativiteten gemmer sig i motivationen og det meningsfulde arbejde

Kreativitet skal formes i fællesskabet – ikke i kløfterne

Et indlæg om hvordan samarbejde styrker kreativiteten i teams.

Erica på Bureabiz.dk, December 2017

Kreativitet skal formes i fællesskabet – ikke i kløfterne

5 vigtige faktorer når du skaber tillid

En artikel om hvordan man som leder skaber en tillidsfuld relation til sine medarbejdere.

Kristine på Lederweb.dk, Oktober 2017


5 vigtige faktorer når du skaber tillid

The post KommunikationsKartellet og bloggerne i medier appeared first on KommunikationsKartellet.

]]>
http://kommunikationskartellet.dk/kommunikationskartellet-bloggerne-medier/feed/ 0
Indsigter skaber den gode idé http://kommunikationskartellet.dk/indsigt-skabe-den-gode-ide/ http://kommunikationskartellet.dk/indsigt-skabe-den-gode-ide/#respond Thu, 30 Aug 2018 12:07:05 +0000 http://kommunikationskartellet.dk/?p=1924 Kreativitet kan være svær størrelse at forstå, og nogle gange kan det virke som om ideerne dumper ned fra himlen. Det gør de også nogle gange, men som oftest ligger der et stort arbejde bag. Og en af de ting, der skal være med til at gøre den kreative idé til en success, er indsigterne. […]

The post Indsigter skaber den gode idé appeared first on KommunikationsKartellet.

]]>
Kreativitet kan være svær størrelse at forstå, og nogle gange kan det virke som om ideerne dumper ned fra himlen. Det gør de også nogle gange, men som oftest ligger der et stort arbejde bag. Og en af de ting, der skal være med til at gøre den kreative idé til en success, er indsigterne. Hvorfor, tænker du måske? Indsigter kan give små åbninger, som kan ideerne med at ramme indfange idéerne.

De effektive løsninger, der er kreative, opstår oftest når, der er udarbejdet nogle gode indsigter. Indsigter kan bruges som en form for guidelines, når der skal idéudvikles. Indsigter skal gerne kommer fra forskellige fagligheder, og være med til at  skabe en fælles forståelse for, hvordan et problem bedst muligt kan løses. Som Bill Bernbach sagde det:

At the heart of an effective creative philosophy is the belief that nothing is so powerful as an insight into human nature, what compulsions drive a man, what instincts dominate his action, even though his language so often can camouflage what really motivates him.

Den rette viden kan føre til kreativitet

Trods forskellighed mellem anskuelser af kreativitet, mener forskerne på tværs af litteraturen, at viden er altafgørende for kreativitet. På tværs af forskningsretninger, er der en fælles hypotese om, at de mest kreative organisationer er dem, hvor viden er bedst organiseret og bedst tilgængelig for medarbejderne. Det indebærer også, at medarbejderne skal være villige til at dele viden med hinanden. Det kan lyde som en selvfølge, men i konkurrenceprægede brancher, hvor albuerne er skarpe, kan man nemt holde på sin egen viden. Hvorfor give guldkorn til dine kollegaer, når du selv har muligheden for at bruge dem? Den tankegang, kan være farlig for din evne til at udvikle nye ideer.

Nogle gange sidder Bente i økonomi med den rette indsigt, men hvordan skulle man vide det, når hun ikke bliver spurgt. Organisationer, der giver medarbejderne mulighed for at arbejde tæt sammen på tværs af afdelinger, har oftere en højere succesrate med kreativitet. Arbejdet på tværs af faggrupper, afdelinger og virksomheder kan desuden øge tilgængeligheden af viden og sikre en bredere opbakning til de ideer, der udvikles i organisationen.

Mange organisationer bruger store summer af ressourcer på at udvikle kreative medarbejdere, men de glemmer, at det ikke kun er én afdeling, der skal være kreativ, men hele virksomheden. Hvis ikke ideerne kan omsættes til virkelige handlinger eller ikke kan sælges, som Robert Sternberg argumenterer for, er investeringerne ikke noget værd. Men det er vigtigt, at medarbejderne ved, hvor de kan søge eksisterende eller ny viden.

Organisationer, der ønsker at arbejde kreativt, skal sikre sig, at medarbejderne har adgang til den rette samt relevante viden, da det er indsigterne, der er med til at skabe holdbare løsninger.

Hvorfor er indsigterne afgørende for kreativiteten?

Observationer og statistikker fortæller os, hvad folk siger og gør. Indsigter fortæller os hvorfor folk gør, som de gør. Derfor er indsigt i menneskelig adfærd en af kilderne til kreative ideer, der vil skabe forretningsmæssige overskud.

Giv alle indsigter en change

Nogle indsigter kan virke ligegyldige og til tider ubrugelige for opgaven. Så hvordan kan du vide, at du har fanget den rette indsigt? Og hvilken indsigt vælger du? Faktisk er svaret: alle. Dave Trott, den London baserede kreative direktør,  siger det meget godt: “asking silly questions to come up with new and unexpected answers. Uventede indsigter åbner uventede spørgsmål, som får dig til at se på problemet fra en ny vinkel, og er med til at skabe de gode kreative løsninger.

De to vigtige grunde til at give alle indsigter stor opmærksomhed er:

1: Du får flere frugtbare ideer.
2:  Din klient vil tage dig mere alvorligt. Kunderne finder det ofte virkelig svært at købe en idé, bare fordi den er kreativ. Men brug de magtfulde indsigter ideen bygger på til at overbevise dem, og de vil se, at din skabelse vil fungere.

Derfor er det vigtigt, at alle indsigter får en fair chance i udforsknings- og ideationsfasen. Og at du lader forskellige mennesker udforske. Fordi hvis en strateg eller et kreativt team starter den kreative proces alene, taber du 90% af din kapacitet til at høste bedre indsigt.

Den rette indsigt kan komme fra alle

Den rette indsigt kan komme fra alle.Derfor er det også vigtigt at alle får lov at byde ind med deres indsigter og viden. Måske sidder der en i teamet med en helt særlig viden omkring det i arbejde, så hvorfor ikke udnytte dette?

Det kan forekomme, at et team ikke udfordrer hinanden nok, fordi de forsøger at fastholde konsensus og enighed i gruppen og dermed glemmer eventuelle faresignaler og vigtigt information, som kan påvirke processen. En leder skal derfor  være opmærksom på, hvorvidt et team bliver for ensrettet i deres orientering. Nye indspark kan være med til at skabe nye vinkler på problemet. Det kræver også mere arbejde fra lederen og medarbejderne, konstant at udfordre sig selv og hinanden, end at fastholde de gamle græsgange, men jeg tør godt love at det også skaber pote i sidste ende.

Indsigterne kan starte idéstrømmen

Der skal noget ind, før der kan komme noget ud. Indsigter kan ses som inputs, der kan være med til at starte idéstrømmen. Så i stedet for at stirrer blanket på en computerskærm eller et stykke papir, kan det hjælpe at få information mere information om problemet, der skal løses.
Informationen/ indsigterne kan være den gyldne brik, der får dig til at skabe den bedste idé.

Indsigterne findes ikke kun på nettet, derfor kan de med fordel spørger dine søskende, venner, projektleder, planner eller konsulent om hjælp. De kan sidde inde med informationer, der ikke kan findes på nettet.

Idéer gemmer sig de underligste steder, og bare fordi du har de rette indsigter, kommer idéerne ikke flyvende. Men jo mere du ved om emnet og jo flere indsigter du besidder, jo større er chancen for at skabe en god, uventet eller spændende idé, der ikke kun er god, spændende eller uventet, men rent faktisk er relevant. Indsigter kan skabe kreativitet, og kan være altafgørende for den gode og relevante idé.

 

Synes du indlægget var spændende, så vil du måske også finde dette indlæg interessant: Sådan bliver du mere kreativ 

The post Indsigter skaber den gode idé appeared first on KommunikationsKartellet.

]]>
http://kommunikationskartellet.dk/indsigt-skabe-den-gode-ide/feed/ 0
Kreativiteten gemmer sig i motivationen og det meningsfulde arbejde http://kommunikationskartellet.dk/kreativiteten-gemmer-sig-motivationen-meningsfulde-arbejde/ http://kommunikationskartellet.dk/kreativiteten-gemmer-sig-motivationen-meningsfulde-arbejde/#respond Thu, 15 Feb 2018 17:21:06 +0000 http://kommunikationskartellet.dk/?p=1911 Ved du hvem Samuel Piermont er? Hvis ikke, så vil jeg fortælle dig det nu. Samuel Piermont ville gerne være den første mand til at flyve en flyvemaskine. Han var en anerkendt matematikprofessor med store drømme. Drømme han ønskede at udleve. Til hans fordel havde han et netværk med magtfuld indflydelse, der ønskede at støtte […]

The post Kreativiteten gemmer sig i motivationen og det meningsfulde arbejde appeared first on KommunikationsKartellet.

]]>
Ved du hvem Samuel Piermont er? Hvis ikke, så vil jeg fortælle dig det nu.

Samuel Piermont ville gerne være den første mand til at flyve en flyvemaskine. Han var en anerkendt matematikprofessor med store drømme. Drømme han ønskede at udleve. Til hans fordel havde han et netværk med magtfuld indflydelse, der ønskede at støtte hans drøm om, at blive det første menneske til at flyve en flyvemaskine. Han samlede et dream team, bestående af utallige eksperter, der skulle hjælpe ham. Derudover fik han bevilget penge af det daværende amerikanske krigsministerium, så han kunne udleve sin drøm, og USA kunne blive de første til at få et flyvevåben. Det var ikke længere kun ham der troede på drømmen, men også den amerikanske stat.

Samuel Piermont havde det ideelle team og pengene, det kunne kun blive en succes. Men Piermont var ikke den eneste med drømmen om at flyve en flyvemaskine. To amerikanske brødre, Orville og Wilbur Wright, havde samme drøm og ønskede at gøre noget ved det. De havde dog ikke dream teamet, pengene eller uddannelsen til succes. Derimod havde de engagement, lidenskab for flyvning og entusiasme. De tre ting førte dem til deres drøm. Med et team, hvor ingen medlemmer havde en længerevarende uddannelse, men derimod delte Wright brødrenes engagement, lidenskab og entusiasme, blev brødrene de første til lette fra landjorden. Det resulterede i, at i 1903 udførte brødrene verdens første kontrollerede motorflyvning. 

Nu tænker du måske, hvad har det med motivation og kreativitet at gøre?

Det skal jeg fortælle dig. Wright brødrenes havde en indre motivationen og passion for flyvning, samtidig med de kunne inspirere deres teammedlemmer, hvilket gjorde at de blev de første til at lette fra landjorden.

Folk er mest kreative, når de føler sig motiveret af interesse, glæde, tilfredshed og udfordring af selve arbejdet – når de er drevet af et dybt engagement i deres arbejde og en lidenskab for det.

Hvad kan den intrinsic motivation gøre?

Wright brødrene havde en indre motivation, der gjorde deres drøm til en realitet og gav dem mulighed for at tænke kreativt og nyt. Motivation er et vigtigt element for den individuelle kreative proces, da den kan være det afgørende element for en succesfuld kreativ proces. Motivation er mindst lige så vigtig som enhver kreativ arbejdsmetode, hvis ikke mere vigtig.

Men hvorfor? Kigger vi på historien om Wright brødrene, så taler den for sig selv. Deres indre motivation samt passion for flyvning gjorde, at de blev de første i verden. Men der er flere eksempler og beviser for, at motivation er altafgørende for den kreative proces.

Psykolog Teresa Amabile, der forsker på Harvard, lavede en undersøgelse, hvor hun inviterede nogle anerkendte kunsteksperter til at vurdere 29 professionelle kunstneres arbejde. Ukendt for eksperterne var det faktum, at hver kunstner var blevet bedt om at indsende 10 bestilte værker samt 10 ikke-bestilt værker. Ikke overraskende, vurderede eksperterne de ikke-bestilt værker som værende mere kreative end de bestilte værker.

Resultaterne fra undersøgelserne, stemmer overens med mange andre forskningsprojekter, idet undersøgelsen demonstrerer en meget stærk sammenhæng med indre motivation (i fagsprog kaldet intrinsic motivation – dvs. at gøre noget for egen skyld, og gøre noget fordi du ikke kan stoppe). Det er passionen der driver dig. Jo mere du eller dine medarbejderer er motiveret af intrinsic motivation, jo mere kreative og originale vil de være. Modsat findes begrebet extrinsic motivation (Også kaldet ydre motivation hvor man får belønninger eller straffe for at gøre det godt eller dårligt) Motiveres du af extrinsic motivation vil du eller dine medarbejdere være mindre kreative.
Det kan dog diskuteres om extrinsic motivation, kun har en negativ påvirkning på kreativitet. Extrinsic motivation kan også have en positiv påvirkning på kreativiteten, det er dog vigtigt, at det ikke er extrinsic motivation, der er dominerende, da det er intrinsic motivation, der får dig til at gå den ekstra mil.

Det kommer sikkert ikke som en overraskelse, for kigger du på dig selv, så vil du helt sikkert kunne genkende det ved dit eget arbejde. Det arbejde, hvor du har haft en intrinsic motivation (altså en indre motivation for opgaven), er også det arbejde der bliver bedst.

Hvad er intrinsic og extrinsic motivation?

Intrinsic motivation: Indre motivation, selvtilfredsstillelse og opgaven i sig selv.

Extrinsic motivation: Ydre motivation, penge, prestige og anerkendelse.

I Amabile’s artikel “How to kill creativity”, forklarer hun, hvordan den extrinsic motivation kan hæmme kreativitet. Extrinsic motivation er en udefra kommende motivationseffekt og er ofte det virksomheder anvender til at motivere deres medarbejder med, fordi det er den nemmeste  måde. Ydre motivation kan i værste tilfælde lede til, at personer føler sig bestukket til en opgave. Modsat er intrinsic motivation noget, der kommer indefra, og det er det, der driver personen på baggrund af passion og interesse. Hvis motivationen kommer indefra, vil du være mere tilbøjelig til at arbejde kreativt. En række extrinsiske begrænsninger og extrinsiske motivatorer kan undergrave intern motivation og kreativitet, herunder forventet belønning, forventet evaluering, overvågning, konkurrence og begrænset valg. Udfordringen er at finde den rette balancegang mellem indre og ydre motiver.

Hvordan påvirker du dine medarbejders indre motivation?

Motivation er altså en faktor, som kan være med til at fremme den kreative proces, fordi både indre og ydre motivation kan give et ekstra drive hos medarbejderne. Samtidig bidrager motivation til et større gå på mod, når eventuelle udfordringer eller tilbagegang dukker op. Troen på at det hele nok skal lykkedes er større, når motivationen er i topform.

Men hvordan påvirker du dine medarbejders indre motivation?

Du kan  ikke bestemme, hvad dine medarbejderer finder interessant. Men du kan bringe indre motivation i spil ved at gøre deres arbejde meningsfuldt, give dine medarbejderer medbestemmelse.

Mennesker lærer mere effektivt, og bliver ofte mere socialt ansvarlige, når de har mulighed for at arbejde med meningsfulde projekter, og i den betydning altså kan være kreative.

Det er vigtigt at vores arbejde giver mening, da det kan være med til at motivere os så vi yder et bedre stykke arbejde. Det skal give mening, det vi laver, og gerne gøre en forskel. Den eksistentielle mening med arbejdslivet – det vil sige, at vi finder vores arbejde relevant og nærværende – skal være det, der motiverer medarbejderen til handling.

Det er meningen med arbejdet, der får dig til at arbejde 80 timer om ugen. Det er også meningen med dit arbejde, der får dig, som egentlig godt kan finde ulemper ved dit arbejde, til alligevel at brænde for at få det næste projekt i mål, lande den store kontrakt eller kunde. Det er det meningsfulde arbejde, der gør, at vi kan holde ud at leve med at gå på arbejde og være væk fra vores familie og nærmeste det meste af ugen.

Dine medarbejder skal kunne se mening, det vil sige at de skal kunne se sammenhæng og betydning i det arbejde de udfører, for at kunne være motiveret og være kreative.

De bedste kreative løsninger, er de løsninger der gør en forskel for brugernes liv. Hvis dine medarbejder ved hvorfor de laver hvad de laver, og derved får skabt mening i arbejdet, vil de også kunne levere flere og bedre kreative løsninger.

En virksomhed, der formår at fastholde tilfredse og motiverede medarbejdere i kraft af menings-skabende arbejdsrammer eller aktiviteter og initiativer, vil stå langt stærkere på et arbejdsmarked, og have bedre forudsætning for at skabe kreativitet.

Wright brødrene havde en dyb passion for flyvning, en indre motivation for at blive de første, en ydre motivation for at kunne tjene penge på flyvemaskiner, hvilket tilsammen skabte det meningsfyldte arbejde.

Husk på! Et dream team består langtfra af medarbejder, der er specialister og drevet af en høj løn. Nogle gange skal man ikke kun have specialister med på teamet, men derimod inddrage medarbejderer, der besidder den indre motivation. Netop dette har Google lave et ny undersøgelse omkring – den kan du læse her.

Ønsker du, at læse mere om meningsfyldt arbejde og ledelse, vil jeg varmt anbefale Morten Albæks artikel fra  Berlingske Business – her.

Kan forskellen på de to motivationsformer stadig være lidt forvirrende? Ta’ et kig på denne Youtube video.

The post Kreativiteten gemmer sig i motivationen og det meningsfulde arbejde appeared first on KommunikationsKartellet.

]]>
http://kommunikationskartellet.dk/kreativiteten-gemmer-sig-motivationen-meningsfulde-arbejde/feed/ 0
Tør du tage chancen og være kreativ? http://kommunikationskartellet.dk/kreativitet-toer-du-tage-chancen/ http://kommunikationskartellet.dk/kreativitet-toer-du-tage-chancen/#respond Wed, 29 Nov 2017 18:44:10 +0000 http://kommunikationskartellet.dk/?p=1896 ”Det kræver mod at bruge sin fantasi, for så snart man har fået en ny idé, udgør man en minoritet på én! ” sådan sagde Ellis Paul Torrance, der er var en anerkendt amerikansk forsker indenfor kreativitet. Men hvorfor kræver det mod at være kreativ eller bruge sin fantasi? Når vi er kreative, bruger vi […]

The post Tør du tage chancen og være kreativ? appeared first on KommunikationsKartellet.

]]>
”Det kræver mod at bruge sin fantasi, for så snart man har fået en ny idé, udgør man en minoritet på én! ” sådan sagde Ellis Paul Torrance, der er var en anerkendt amerikansk forsker indenfor kreativitet.

Men hvorfor kræver det mod at være kreativ eller bruge sin fantasi?

Når vi er kreative, bruger vi vores underbevidsthed og vores fantasi til at skabe nye tankestrømme, der kan lede til nye idéer. Mennesket er bygget sådan, at vi er vanedyr og ønsker at følge bestemte mønstre. Det er noget der sker ubevidst for os, for vores hjerne hjælper os med at være normale og passe ind. Hjernen opbygger derfor en form for forsvar mod underlige tanker. Dette betyder, at skal vi gøre brug af vores fantasi og skæve tanker, så vi kan bryde nogle indre tankemure og reflektoriske parader. Disse tankemure og reflektoriske parader er langt stærkere ved voksne end børn. Hvilket er en af grundene til, at vi ofte hører at børn er mere kreative og bedre til at bruge deres fantasi. Børns idéer om det normale og muligheder er langtfra de samme som de voksne. Når voksne så (endelig) tør bruge deres fantasi, så bliver idéerne hurtigt skudt ned af deres egen realisme og selv-kritik.

Derfor kan frygten for at være unormal og tænke anderledes være med til at begrænse vores kreative evner. Når du får en ny idé, så skal du overbevise andre om at din nye idé ikke er tosset men derimod genial. Som Robert Sternberg, der er en  anden stor amerikansk kreativitetsforsker, påpeger, så er den vigtigste faktor for at være kreativ, at du beslutter dig for at være det. Det handler nemlig om at turde skille sig ud, fejle og holde fast ved sine idéer, når du møder modstand. Du skal beslutte dig for, at du ønsker at være kreativ, for på den måde får du en positiv tilgang til kreativiteten.

Frygt begrænser din kreativitet

Robert Sternberg taler om at der er forskellige barrierer for kreativitet, som hænger sammen med din personlighed. Er du en person, der stoler på dig selv, og kaster dig ud i nye eventyr eller er du en person, der hele tiden tvivler på om du er god nok?

Disse barrierer er ofte forbundet med frygt og angst. Nogle af de barrierer, der bremser den kreative udvikling er, hvorvidt du føler, at du: ”kan magte det?”, ”tør jeg?”, ”er jeg god nok?”, ”er jeg dygtig nok?”. Men samtidig eksisterer der også muligheder for, at fremme kreativiteten gennem din tro på dig selv. Disse muligheder munder ud i, hvorledes du: ”tror på det”, ”at du tør det”, ”at du prøver det” og ”at du gør det”. Hvis selvtilliden mangler, kan det være svært at tro på de kreative idéer.

Forbered dig på at fejle

Du skal være forberedt på at fejle væsentlig oftere end normalt, hvis du vil have succes med kreative egenskaber. Kelley og Kelley skriver i deres bog, ‘Creative Confidence’, at det er vigtigt, at man tør, og der er plads til at lave fejl: “In fact, early failure can be crucial to success in innovation. Because the faster you find weakness during an innovation cycle, the faster you can improve what needs fixing”.

De to brødre mener, at processen i at fejle er vigtigere end noget andet, fordi det er her, du kan lære noget nyt. Men for at fejle skal du også besidde en vis form for selvsikkerhed, da det kræver utrolig meget at kunne erkende sine fejl – især i et samfund, hvor vi higer efter det perfekte.

Som beskrevet i blogindlægget ‘Sådan bliver du mere kreativ’, så er kreativitet for alle. Alle kan træne sig op til at være kreativ.  Kreativitet er noget vi alle kan lære. Det er en muskel der skal trænes. Men det er ikke nok at besidde disse evner, hvis ikke du gør brug af dem: ”Creative ideas do not sell themselves. You have to sell them.” Kreativitet er handlingsbaseret og tør du ikke gøre noget aktivt ved dine geniale tanker, så er de ikke meget værd. Det er ikke nok at have hensigten at være kreativ. Der skal også være handling bag hensigten. Kreative personligheder er handlekraftige personer, der tør fejle og prøve at gøre det hele en gang til.

Uanset om det er dig eller din virksomhed, der skal være kreativ, så skal du ikke holde dig tilbage! Kreative mennesker rammer sjældent plet første gang. Einstein er et sandt eksempel på det. Han fik patent på 50 opfindelser, men han indsendte over 300 ansøgninger.

Tro på det kreative og dig selv. Hvis du ikke tror på det, hvem skulle så tro på det?
Slip tøjlerne. Du kan godt!

The post Tør du tage chancen og være kreativ? appeared first on KommunikationsKartellet.

]]>
http://kommunikationskartellet.dk/kreativitet-toer-du-tage-chancen/feed/ 0
Udnyt dit speciale til at skabe en faglig profil http://kommunikationskartellet.dk/udnyt-dit-speciale-skabe-faglig-profil/ http://kommunikationskartellet.dk/udnyt-dit-speciale-skabe-faglig-profil/#respond Mon, 13 Nov 2017 07:35:09 +0000 http://kommunikationskartellet.dk/?p=1571 At skrive et speciale er et stort og tidskrævende projekt. Det fandt jeg i hvert fald ud af, da jeg selv skrev mit. Jeg besluttede mig derfor hurtigt for, at når nu det var så tidskrævende at skrive et speciale, så skulle arbejdet ikke gå til spilde. Jeg ville bruge specialet til at dele ud […]

The post Udnyt dit speciale til at skabe en faglig profil appeared first on KommunikationsKartellet.

]]>
At skrive et speciale er et stort og tidskrævende projekt. Det fandt jeg i hvert fald ud af, da jeg selv skrev mit. Jeg besluttede mig derfor hurtigt for, at når nu det var så tidskrævende at skrive et speciale, så skulle arbejdet ikke gå til spilde. Jeg ville bruge specialet til at dele ud af min viden og opbygge en profil, således jeg forhåbentlig kunne blive endnu mere attraktiv at ansætte bagefter. Min metode er ikke raketvidenskab. Til gengæld viste den sig at være ganske effektiv, eftersom specialet hjalp mig med at udbygge mit netværk og vise hvad jeg kunne overfor andre.

Jeg vil gerne dele ud af mine tanker om, hvad du kan gøre for at udnytte dit speciale til at skabe en skarp profil. Jeg har samlet mine tanker sammen til 6 punkter, som du bør tage stilling til, når du går i gang med dit speciale.

1. Afklaring af dit mål

Allerede fra start, skal du afgøre med dig selv, hvad dit mål med specialet er. Skal du hurtigt og nemt igennem? Vil du have topkarakter? Vil du være specialist eller vil du i kontakt med nogle professionelle inden for dit emne? Dette punkt er det vigtigste. For skal du bare hurtigt igennem eller bare bestå? Ja, så er det nok ikke den her guide du skal læse. Det tager nemlig tid, og det er hårdt arbejde at lave en masse ved siden af. Og tro mig, det skal nok blive hårdt at skrive det speciale uanset hvad. Afklaringen er vigtig at lave allerede fra start. Dine valg gennem dit speciale skal nemlig stemme overens med dit mål.

2. Vælg et niche-emne

Det har sine fordele at vælge et niche-emne som ikke alle undersøger eller har undersøgt. Det gør det muligt for dig at få kontakt til nogle seje mennesker, som ikke nødvendigvis ellers ville bruge tid på studerende. Som eksempel undersøgte jeg Investor Relations professionelles måde at arbejde strategisk med relationsdannelse. Dette er et rimeligt atypisk emne at tilgå som kommunikationsstuderende. Når studerende undersøger investor relations er det som regel ud fra et økonomisk perspektiv hvor værdiansættelsen af aktiens undersøges. Derfor var jeg en af de første til at undersøge Investor Relations arbejdet ud fra et kommunikativt perspektiv, hvilket gjorde min forskning ret interessant for de investor relations professionelle at deltage i. Pludselig kunne jeg få adgang til Vice Presidents for C20 virksomheder og bruge dem som interviewpersoner til mit speciale. Lige så oplevede Erica stor interesse blandt kreative direktører, da det kom til hendes speciale om ledelse og kreativitet. Hvis du vælger et mindre udforsket emne, er der en større chance for at eksperter og direktører vil stille sig til rådighed.

3. Vælg metode med omhu

I forlængelse af emnevalget skal du også være bevidst om dit metodevalg. Her ser jeg helt u-akademisk på det. Der er umiddelbart to overordnede metoder du kan indsamle dine data på, via bruger-baseret studier eller via ekspert-baseret studier. Hver af disse metoder har sine (uakademiske) fordele for dig, når du skal anvende dit speciale til at bygge din fagprofil.

Bruger-baseret studier: Med brugerbaseret studier, har du mulighed for at forske i ukendt viden og tendenser og videreformidle denne viden til branchen. Derved giver metoden dig gode muligheder for, at bidrage med ukendt viden og dele ud af denne til andre i branchen. Dette er en stor fordel hvis du vil prøve på at opbygge en ekspert/ specialistprofil.

Ekspert-baseret studier: Både Erica og jeg har lavet specialer, hvor vi har talt med eksperter indenfor forskellige felter. Dette har givet os de fordele, at det har udvidet vores netværk, og at vi har vist vores kunnen foran en række potentielle arbejdsgivere, samt skabt en relation til dem gennem interview-samtalerne. Efter afleveret speciale, har jeg desuden sendt opfølgende mails til alle mine interviewdeltagere med links til mine blogindlæg. Således de også fik noget til gengæld for den tid, de brugte på at deltage i mine interviews. Og ja, havde jeg ikke fået job inden da, så havde jeg uden tvivl også skrevet i samme mail, at jeg forresten søgte job. Med denne metode får du mulighed for at have direkte kontakt til potentielle arbejdsgivere igennem dit speciale. Min mentor mindede mig også pænt om, at hvert interview faktisk er en jobsamtale.

4. Vær aktiv og del ud

Du må ikke være bange for at dele ud af din viden eller dine tanker undervejs. Find ud af, hvor de seje mennesker i branchen befinder sig. Er det til netværksmøder? På Twitter? I Facebookgrupper eller på LinkedIn? Nu skal du så i gang med at dele ud af din viden, der hvor de er. Deltag i samtaler, debatter og skriv blogindlæg undervejs. Selv brugte jeg mest Twitter, og så skrev jeg en række blogindlæg til KommunikationsKartellet. Twitter kan som regel også klare mere interaktion og flere opslag end LinkedIn kan. Så skriver du mange indlæg, skal du nok være opmærksom på, hvilke der er relevante at dele på LinkedIn. Hvilket du ikke behøver at være lige så bevidst om på twitter.

Det kan være grænseoverskridende at skrive blogindlæg og udgive dem. Men jo mere du deler ud af din viden, desto nemmere finder folk i branchen ud af, hvad du kan.

Du behøver heller ikke selv lave en blog. Der er mange steder du kan udgive på, eksempelvis via din LinkedIn. Har har du direkte mulighed for at udgive selv og underbygge dit CV med den faglighed du viser gennem dine blogindlæg. Derudover er det også muligt at udgive på Kforum eller her på KommunikationsKartellet.

 

5. Vær PR-ansvarlig for dig selv

At skrive indlæg og udgive dem, er desværre ikke helt nok. Folk skal kunne finde dig på en eller anden måde. Derfor må du selv i gang med at lege lidt med PR for at sprede dine budskaber, dine blogindlæg og din viden. Jeg kan anbefale dig, at lave en oversigt over relevante medier, personer og lignende som kunne være interesseret i dit speciale. Dette kan være alt fra blogs du kan lave gæsteblogindlæg til, eksperter som kunne være relevante at få sparring fra, eller podcasts om lignende emner, hvor du kan dele ud af dine erfaringer. Måske er der nogen der vil udgive for dig, eller hjælpe dig med at sprede dine udgivne indlæg.

Har du fået en rigtig god karakter, så kan du også indsende dit speciale til Kforums specialepris eller tippe Djøfs Magasin.

Hvis du synes det er svært selv at kontakte medier, podcasts og lignende, så kan du overveje at alliere dig med en ven eller veninde, som kan hjælpe dig med at formulere dine henvendelser og skubbe dig i gang.

6. Vær taknemmelig

Ja, det sidste råd virker næsten helt banalt. Men gør det tydeligt, hvem der har hjulpet dig, med at lave dit speciale, og anerkend deres arbejde, sparring og interesse offentligt. Dette er nemlig med til at skabe gode relationer, og god grobund for at vedligeholde de relationer og det netværk du har skabt under specialet.

Glem ikke det hårde arbejde

At skrive et speciale, hvor du deler ud af din viden og inddrager seje interview-deltagere er vildt spændende og givende. Men det kan også skabe en del pres. Du skal nemlig kunne levere på det du starter på, og folk forventer at få resultater til gengæld. Derfor skal du også vide at det er hårdt arbejde. Jeg syntes selv at det sjoveste ved specialet var at lave mine interviews og rende rundt på virksomhedernes direktørgange. Men jeg måtte også erkende, at der skulle hårdt arbejde til, for at få resultaterne ned på papir. Så undervudér ikke, hvor krævende det kan være at lave denne løsning. For når du har skrevet speciale en hel dag, og derefter skal skal bruge aftenen på at skrive blogindlæg, så kan man godt blive lidt træt. Selvom det har været en lang og anstrengende proces, synes jeg dog også at det har været fedt og spændende. Jeg har nemlig været så heldig at skrive om noget jeg fandt vanvittigt spændende. Og medmindre du har planer om at tage en Ph.D, så er det også din sidste chance på universitetet, for at fordybe dig så meget i et emne du finder interessant. Udnyt det.

Vil du læse mere, eller er du klar til at gå i gang med specialet med det samme?

Du kan blandt andet læse mere om min proces, og om mit speciale, eller lade dig inspirere af Ericas speciale-blogindlæg

Skulle du nu være interesseret i, at dele ud af din viden fra dit speciale, så er du velkommen til at kontakte os. Held og lykke med specialet!

The post Udnyt dit speciale til at skabe en faglig profil appeared first on KommunikationsKartellet.

]]>
http://kommunikationskartellet.dk/udnyt-dit-speciale-skabe-faglig-profil/feed/ 0
Den kreative pause http://kommunikationskartellet.dk/den-kreative-pause/ http://kommunikationskartellet.dk/den-kreative-pause/#respond Mon, 06 Nov 2017 07:28:14 +0000 http://kommunikationskartellet.dk/?p=1541 Kreative ideer kan til tider virke som noget, der dumper ned fra den blå himmel. Nogle gange opstår ideerne mens vi mindst venter det – midt i madlavningen, i badet eller under løbeturen. Kreativitet i en organisatorisk sammenhæng handler om, at kunne skabe nogle koblinger som ikke er set før. Og de koblinger opstår nogle […]

The post Den kreative pause appeared first on KommunikationsKartellet.

]]>
Kreative ideer kan til tider virke som noget, der dumper ned fra den blå himmel. Nogle gange opstår ideerne mens vi mindst venter det – midt i madlavningen, i badet eller under løbeturen. Kreativitet i en organisatorisk sammenhæng handler om, at kunne skabe nogle koblinger som ikke er set før. Og de koblinger opstår nogle gange, når hjernen tager en pause og underbevidstheden arbejder på højtryk.

Hvornår kommer den gode ide?

Kreativitet kan være et mysterium. I hvert fald kan det godt virke som om, de kreative ideer nogle gange opstår ud af det blå. Jeg tænker normalt på kreative ideer som noget lidt magisk og svære at producere. Og jeg kan blive helt frustreret, når de gode ideer ikke vil dukke op. Men hvordan kan du udnytte din hjernes magt til at komme med flere gode ideer?

En idé er mere eller mindre en ny kombination af gamle elementer. Det handler om at kunne bringe gamle elementer ind i nye kombinationer – evnen til at se kombinationer, som andre ikke har set før. Evnen til at se nye kombinationer kan du træne dig til, ligesom du kan træne dig op til et motionsløb. En anden ingrediens, der er vigtigt for at være kreativ er dopamin: Jo mere dopamin der frigives i din hjerne, jo mere kreative er vi. Noget af det, der udløser en dopaminstrøm, er når vi føler os godt tilpas og afslappet. Det kan eksempelvis være når vi tager et varmt brusebad, træner eller kører hjem. Derfor er chancerne for, at vi får en gode ideer, også meget højere i disse situationer. Men udløsningen af dopamin er ikke den eneste grund. Langtfra.

Hvis du har tænkt længe og arbejder hårdt hele dagen med at løse et problem, kan det hjælpe at hoppe ind under bruseren. Tiden i brusebadet kan sætte gang i underbevidstheden. De gode ideer opstår nemlig oftest, når vi lader vores hjerner arbejde på egen hånd. Gode ideer opstår når vi bevæger os på grænsen mellem bevidstheden og underbevidstheden. I brusebadet kan dine tanker fra underbevidstheden få lov at vandre, og plante ideer ind i dit bevidste sind. Men det er ikke kun brusebadet, der kan gøre en forskel. Generelt kan pauser og dagdrømmeri være en hjælp, når der skal skabes nye kreative ideer.

 

Ta’ en pause fra det hele

Pauser kan bruges til at aktivere underbevidstheden. Det kan lyde underligt, men flere af de store kreative personligheder, der stadig anses for at være genier inden for hver deres fagområde, har gjort brug af “kreative pauser”. Eksempelvis brugte Albert Einstein tiden når han barberede sig, til at samle sine tanker og få nye idéer. Pablo Picasso gik i bad, når han skulle samle de store tanker. Det samme gør Woody Allen. Faktisk har en undersøgelse i 2014, foretaget af Kaufman, vist at 72% af deres respondenter fra hele verden havde fået en ny indsigt i brusebadet.

Edward De Bono beskriver i sin bog ‘Serious Creativity’, hvordan bevidste pauser fra det kreative arbejde kan være med til at skabe de bedste resultater. Han kalder det for inkubationstid. De Bono forklarer, hvordan pauserne gerne skal bruges til at lave noget rutinepræget arbejde, da det kan give kroppen plads til at tænke. Mihaly Csikszentmihalyi arbejder også med begrebet kreative pauser, som han kalder for ‘idle time´. Ifølge Csikszentmihalyi er ‘idle time´ øjeblikke, hvor du laver noget andet og skifter scene, så du kan få ro til at bruge din underbevidsthed. Altså når du tager en pause fra dit arbejde. Som Csikszentmihalyi siger: “Insights often occur during “idle time” when a person is removed from the tight schedule and time demands of the usual office routine

Hvorfor er pauser er afgørende for kreativitet?

Det er blevet bevist, at vores hjerner er mest innovative, når de hviler. Vores hjerne skal have fred til at arbejde. Vi kender alle de momenter, hvor vi bliver fanget i vores eget lille univers og glemmer tid og sted omkring os. Man kan næsten blive pinlig, når man bliver taget i at dagdrømme. Mennesker har dagdrømmet i tusindvis af år, og disse momenter er frie øjeblikke, der giver os lidt tid til at lade vores sind vandre. I 2012 fandt forskere ud af, at hvis du lader dit sind vandre kan det føre til bedre kreativ problemløsning. Dagdrømme tilstanden, den lille pause fra hverdagens stress, kan give adgang til “big-picture state of mind”. 

Når din hjerne/dit sind er i stand til at vandre, har det adgang til minder, følelser og tilfældige dele af din lagret viden. Når du er i en dagdrømmende sindstilstand, kan du visualisere eller simulere din egen version af begivenhederne. Denne visualisering kan hjælpe os med at få et nyt perspektiv på et problem eller knytte to tidligere sammenhængende tanker til at komme med en original idé.

De små pauser hvor kroppen kan slappe af, gør plads til hjernen og sindet kan vandre. Selvom det kan være pinligt at blive taget i dagdrømmeri, kan Georgia Institute of Technology bevise at folk med effektive hjerner muligvis har for meget hjernekapacitet til at forhindre, at deres hjerne dagdrømmer (læs studiet her).  

Lad din underbevidsthed arbejde for dig

Underbevidstheden kan være med til at samle brikkerne og skabe den lysende idé. Når hjernen arbejder på højtryk og er travlt optaget af problemstillingen, kan det være en god idé at holde en pause. Pausen er med til at igangsætte underbevidstheden, der vil arbejde videre med problemstillingen og konstant bearbejde informationerne. Dog skal det pointeres, at det kun er relevant, hvis du er godt involveret i arbejdet: Som Csikszentmihalyi siger det: “Of course, idle time would not be productive without the periods of hard work that precede it, it would never lead to practical effect without development and refinement following the insight”. Pauserne fra det kreative arbejde kan give mulighed for, at hjernen arbejder videre.

Hjernens frirum

De kreative pauser eller ‘idle time’ er dér, hvor hjernen får et frirum og kan udføre handlinger “automatisk”. Det kan eksempelvis være at tage et bad, gå en tur eller lave mad. Forskning viser, at underbevidstheden er med til at samle brikkerne, når der er tale om at skabe forbindelser mellem indsigter og løsninger. Gode idéer kommer oftest, når vi mindst venter det. Sammenkoblingen mellem indsigt og løsning kan ske hvor som helst, og når som helst. Spørger man De Bono, er idéerne, der opstår i de kreative pauser, kendetegnet ved, at de kommer, når du ikke tænker på den givne problemstilling. De lysende indfald kommer til en fra ens underbevidsthed. Den tid, som går fra det konkrete arbejde med problemet til at underbevidstheden arbejder med problemet, kalder De Bono for inkubationstid. Inkubationstid kan være en bevidst afbrydelse af arbejdet, der kan bruges til at fremme idéer. Det er i denne tid underbevidstheden får ro til at arbejde med problemet. Inkubationstiden er dog kun aktuel, hvis du har stimuleret og foderet underbevidstheden tilstrækkeligt.

At glemme sig selv og blive opslugt

Det kreative arbejde går bedst, når man bliver opslugt af den kreative proces og befinde sig i en tilstand hvor tiden flyver. Csikszentmihalyi arbejder ikke kun med ‘idle time’, kreative pauser og dagdrømmeri, men også om flow-teorien. Flow handler om den tilstand, hvor du er helt opslugt af eksempelvis dit arbejde. Csikszentmihalyi argumenterer for, at du arbejder bedst kreativt, når du ikke er opmærksom på at skulle være kreativ. I flow tilstanden er du fuldt optaget af noget og derved giver slip på bevidstheden omkring dig selv. Csikszentmihalyi definerer oplevelsen som en optimal tilstand af bevidstheden, hvor du føler dig godt tilpas og udfører det bedste resultat. Vi kender det alle, når man bliver fanget af en opgave og pludselig kan arbejde på højtryk mens tiden flyver afsted. Når vi er i flow, glemmer vi os selv og fordyber os uden at være bevidst om det. Men for at komme i den mentale tilstand hvor du er helt opslugt, næsten en forførelse, kræver det at du er involveret i en aktivitet for egen skyld. Egoet falder dermed væk, og tiden flyver. Hver handling, bevægelse og tanke følger uundgåeligt fra den forrige, hvilket kan henføres tilbage til ‘idle time’, hvor Csikszentmihalyi argumenterer for, at den kreative pause først er relevant, når du har gennemarbejdet problemstillingen. Nogle gange er det dog klogt, at tage en pause fra flow tilstanden fordi du kan være så opslugt i processen, at du overser potentielle muligheder.

Når du befinder dig i en flow tilstand, lærer og husker du bedre, selvtilliden vokser, robustheden styrkes, og nye ideer, tanker og associationer understøttes. Det negative får ikke plads og grublerierne får et spark ud af bevidstheden. Du bliver i stedet optaget af en dyb og fokuseret koncentration. Man kan sige, at bevidsthedens mere refleksive del træder i baggrunden under flow.

Det er dit forarbejde, der skaber ideerne

Uanset om du ønsker at komme i en flow tilstand eller gøre brug af de kreative pauser, så kræver det hårdt arbejde. Vores underbevidsthed skaber kun nye koblinger, hvis der ligger et grundigt forarbejde bag. Det kræver derfor en grundig bearbejdning af problemstillingen, ellers vil den kreative pause og dagdrømmeriet ikke hjælpe på kreativiteten. Den kreative pause og dagdrømmeriet giver din hjerne og dit sind plads til at vandre. Pauserne kan være med til at skabe de koblinger, der ellers kunne være svære at se fra starten. Så vær ikke bange for at tage en lille pause fra dit arbejde, det kan faktisk gøre hele forskellen. For hvis du vil skabe gode kreative ideer, skal du tillade din hjerne at slappe af.

Synes du emnet om dagdrømmeri, flow og kreativitet er spændende? Så kan jeg anbefale dig at læse disse tre artikler.

Videnskab.dk:  Hvad sker der, når man stener?

Georgia Institute of Technology: Functional connectivity within and between intrinsic brain networks correlates with trait mind wandering.

Georgia Tech: Daydreaming is Good. It Means You’re Smart

TedTalk: The secret of Happiness

Blogindlæggene er skrevet på baggrund af mit speciale – Kreativitet i en organisatorisk kontekst. Er du interesseret i at gå mere i dybden med emnet eller få de bagvedliggende kilder for blogindlægget så kontakt mig endelig.

The post Den kreative pause appeared first on KommunikationsKartellet.

]]>
http://kommunikationskartellet.dk/den-kreative-pause/feed/ 0
Hvorfor skal vi tale om Design Thinking? http://kommunikationskartellet.dk/hvorfor-skal-vi-tale-design-thinking/ http://kommunikationskartellet.dk/hvorfor-skal-vi-tale-design-thinking/#respond Mon, 23 Oct 2017 16:41:02 +0000 http://kommunikationskartellet.dk/?p=1492 De gamle måder at tænke på bliver udfordret af åbne sind og kreativitet. Vi har tit hørt, at markedsføring handler om at skabe behov. Men tænk nu, hvis du kendte til forbrugernes behøv inden du udviklede dine produkter. Design Thinking tager udgangspunkt i forbrugernes behov, og bruger dem som eksperter gennem udviklingsprocessen. Design og forbruger […]

The post Hvorfor skal vi tale om Design Thinking? appeared first on KommunikationsKartellet.

]]>
De gamle måder at tænke på bliver udfordret af åbne sind og kreativitet. Vi har tit hørt, at markedsføring handler om at skabe behov. Men tænk nu, hvis du kendte til forbrugernes behøv inden du udviklede dine produkter. Design Thinking tager udgangspunkt i forbrugernes behov, og bruger dem som eksperter gennem udviklingsprocessen. Design og forbruger attitude spiller en central rolle i at løse problemer og skabe fremtidens produkter.

I dag udsættes forbrugere for nye teknologier, der er kraftigere og mere intuitive end tidligere. Forventningerne til produkterne er forhøjet og forbrugerne ønsker applikationer, værktøjer, produkter og services, der opfylder deres behov. De skal være enkle og ikke må kræve en masse tilvænning. Det betyder, at brugerorienteret innovation og udvikling er blevet en nødvendig aktivitet for virksomhederne, blandt andet for at komme presset om at forbedre konkurrencegrundlaget for økonomisk vækst og velfærd til livs. Begrebet innovation dækker over mange perspektiver som produktinnovation, samarbejdsdrevet innovation, åben innovation og social innovation. De seneste år er private og offentlige organisationer i stigende grad blevet bevidste om, at design også er en væsentlig drivkraft til innovation. Her er ofte tale om design med mærkater som strategisk design, servicedesign eller Design Thinking som metode til innovation og udvikling i virksomheder. Det handler altså ikke om design af produkter, men om at anvende arbejdsmetoderne fra design i nye kontekster. Her er ofte tale om design med mærkater som strategisk design, servicedesign eller Design Thinking som metode til innovation og udvikling i virksomheder. Det handler altså ikke om design af produkter, men om at anvende arbejdsmetoderne fra design i nye kontekster.

Hvad er Design Thinking?

Den akademiske forståelse af design har tidligere handlet om ønsket til at ændre noget eller skabe noget nyt, med hensigt på at skabe et produkt, men ifølge Tim Brown og Roger Martin har dette ændret sig. Design Thinking er en ny måde at tænke designteorier og -metoder på. Her fokuseres der på design som en social proces, hvor eksperterne ikke leverer løsningerne alene, men i stedet interagerer med en bredere vifte af brugere og dermed får skabt den bedste løsning.

Konceptet Design Thinking blev kendt for offentligheden, da erhvervslivet samt relaterede medier, deriblandt Harvard Business Review tilbage i 2008, begyndte at publicere artikler om, hvordan kreative ideer og innovation kunne skabes ved, at tænke som en designer og bruge de metoder samt værktøjer designere bruger i deres arbejde. Design Thinking ses som et slags supplement af en analytisk tænkende proces for virksomheder, som kan anvendes til at arbejde med problemorienterede løsninger på en mere innovativ måde. Tim Brown mener, at Design Thinking er en menneskelig-centreret innovationsproces, der lægger vægt på observation, hurtig læring, visualisering af ideer, hurtig fremstilling af prototyper samt en forretningsanalyse, som i sidste ende kan påvirke innovation og forretningsstrategi i en given virksomhed. Målet med en Design Thinking proces er at involvere forbrugere, designere og forretningsfolk i en fælles proces, som kan anvendes på produkter, service eller endda forretningsdesign. Pludselig bliver forbrugerne spurgt til råds frem for virksomheden der skal designes for. Design Thinking ser slutbrugeren, som en ekspert, der har vigtig viden for, at designet vil få succes.

Men hvorfor er det vi skal se forbrugerne som eksperter og tænke dem først?

Holdbar produktudvikling, innovation og markedsføring i et omskifteligt marked bygger på en dyb forståelse af forbrugeren. Forbrugerne er dem, der skal købe samt anvende dit produkt, derfor skal du også have en dyb forståelse for deres adfærd og  tanker. Den forståelse kan vi kun opnå gennem kvalitative studier af menneskers hverdag. Som Tim Brown udtrykker det:

Design Thinking is a human-centered approach to innovation that draws from the designer’s toolkit to integrate the needs of people, the possibilities of technology, and the requirements for business success.

Nogle gange følger forbrugernes tanker ikke deres adfærd. Forbrugerne kan sige én ting, men gøre en anden. Samtidig kan de gøre én ting, men sige at de gør noget andet.

Tag et kig på billedet til højre. Meningen er, at folk skal gå igennem de to bom, men i stedet går de uden om. Forbrugeren går sine egne veje, fordi det passer dem bedre er ikke noget enestående tilfælde.  Disse situationer kan man til gengæld undgå, hvis man som virksomhed inddrager forbrugeren i designprocessen. Derfor er Design Thinking tankegangen vigtig, fordi her bliver forbrugernes tanker og adfærd taget med ind i udviklingsprocessen.

Design Thinking er problemløsning for dine kunder

Design Thinking er en anden måde at snakke om problemløsning. Hvert designprojekt har til formål at løse et problem for kunden, uanset om det hjælper flere mennesker med at lære om deres firma gennem en hjemmeside, at få folk til at gå ind i en butik med en kupon eller lokke folk til at købe noget med en fantastisk indpakning. Det handler om hvad brugeren mener om verden, og hvad er meningsfuldt for dem. Designerne har en form for følelsesmæssig intelligens og empati for de mennesker, de designer for. Uden en indre forståelse for slubrugeren ville designere sandsynligvis ikke have mulighed for at kunne forstå, hvem de designer til og hvilke varer og tjenesteydelser eller funktioner brugeren har behov for.

Slutbrugerne er eksperter, fordi det er dem, der skal gøre brug af løsningen i sidste ende. Derfor handler Design Thinking også om at skabe en forståelse for brugerens problemer. Ved at observere og tale med brugerne, kan deres fysiske manifestationer af deres erfaringer opsamles. Dette vil give virksomheden mulighed for at udlede de immaterielle betydning af disse erfaringer med henblik på at afdække indsigten. Disse indsigter vil give mulighed for, at skabe innovative løsninger

Design Thinking modellen

Der er nogle bestemte faser som Design Thinking består af. Disse
egenskaber er for eksempel evnen til at visualisere ideer via prototyping, tværfaglig
teamwork, problemløsning og empati over for slutbrugerne. Design Thinking modellen giver en fremgangsmåde, hvorpå virksomheder kommer omkring alle faserne, der er gemt i en designproces. Designere hævdes at lære ved at ”gøre”, og derfor handler Design Thinking modellen om de processer, hvor ”løsningen” udvikler sig, mens designeren gør tingene. Design Thinking modellen består af fem faser: Empathize, Define, Ideate, Prototype, Test. Faserne hjælper designeren og virksomheden til at forstå deres brugere bedre, men også giver muligheden for at afprøve flere løsninger, inden den konkrete løsning står klar.

Empathize – forståelse

Empati er kernen i en menneskecentreret designproces. Empatien er her hvor virksomheden såvel som designere får en forståelse af brugeren inden for rammerne af designudfordringen. Det er virksomhedens mulighed for at forstå den måde brugerne agerer, såvel som opfatter tingene. Hvad mener brugeren om verden, og hvad er meningsfuldt for dem? Empathzie fasen skaber en form for følelsesmæssig intelligens og empati for de mennesker, der skal skabes produkter til. Uden empati ville designere sandsynligvis ikke have mulighed for at kunne forstå, hvem de designer for og hvilke varer og tjenesteydelser eller funktioner brugeren har behov for. Empatien er ikke altid en indlysende egenskab. Når der arbejdes med Design Thinking, er det vigtigt at huske på, at de problemer, der arbejdes på at løse, ikke er virksomhedens egne problemer, men derimod tilhører virksomhedens målgruppe, en bestemt gruppe af mennesker.

Define – brugers behov og indsigt

‘Define’ handler om at bringe klarhed og skabe fokus. Det er her er der bliver skabt et overblik over ”problemet”, og defineret den udfordring virksomheden står overfor, baseret på det, der er lært om brugeren og sammenhængen med problemet. Denne fase handler om, at bruge den empati, der er skabt for brugeren til skabe et design. Målet med ”define” fasen er at udforme en meningsfuld og handlingsrettet problemformulering. Dette bør være et ledende udsagn, der fokuserer på den indsigt og de behov brugeren har. Define tilstanden kan være kritisk for processen, fordi det er her udviklerne sidder med deres eget point-of-view. Det er her vigtigt udfordringen er baseret på den forståelse der er skabt af brugeren.

Ideate – idegenerering

Det handler ikke om at komme op med den rigtige idé, det handler derimod om at skabe den bredeste vifte af muligheder. Ideate er en tilstand af designprocessen, hvor man koncentrerer sig om idéudvikling. Fasen giver både brændstof og materiale til at bygge prototyper, samt at få innovative løsninger i hænderne på brugerne. Ideate er overgangen fra at identificere problemer til at skabe løsninger for brugerne. Det er muligt for at kombinere forståelsen af problemet og brugeren, man designer til, med kreativitet til at generere et løsningskoncept. I det tidlige forløb af et designprojekt, handler det om at skabe det bredest mulige udvalg af ideer, hvorfra der kan vælges, de bedste løsninger. Bestemmelsen af den bedste løsning vil blive valgt senere, gennem prototyping og testing.

Prototype – visualisér en løsning

Skitsering og prototyping er et eksempel på, hvordan en idé, kan udvikle sig og blive visuelt skabt. Skitsering er en form for visualisering, hvor designere afprøver forskellige muligheder, for at kunne træffe beslutninger om, hvilke af ideerne synes bedst muligt. Det er en længere proces, fordi Design Thinking arbejder med flere ideer på engang, for at kunne anskue mulighederne. Prototyping bruges til at skabe flere generationer af eksempelvis produktet, der bruges til at komme tættere på den endelige løsning. Prototyping gør den potentielle løsning virkelig, og gør det muligt for designerne at forbedre løsningen, inden den kommer ud til brugerne. En prototype kan være alt, som brugeren kan interagere med. Ved brugen af prototyping kan uforudsete komplikationer blive opdaget. Prototypen giver designerne såvel som virksomheden en mulighed, for at se hvordan løsningen vil operere i den virkelige verden, samt hvordan brugerne vil tage imod den.

Test – test, test, test

Prototyping og test er tilstande, som sker løbende med hinanden, mere end det er en overgang, da det er vigtigt at tage stilling til, hvordan prototypen skal testes, inden prototypen skabes. Testning giver muligheden for at lære om løsningen samt få yderligere informationer omkring brugerens brug af løsningen. Test-fasen giver designerne mulighed for feedback fra brugeren om prototypen. Testning er også en anden mulighed for at forstå brugeren, men i modsætning til empati-fasen, er problemet nu blevet indrammet, og der er skabt prototyper, der forhåbentlig kan løse problemet. Muligheden for at der bliver skabt en ny løsning i starten af test-fasen er relativ høj, og derfor skal en test altid foregå med et åbent sind, samt en forståelse for, at der kan findes en bedre løsning, end den der allerede er fundet frem til.

Fordelene ved Design Thinking

  • Design Thinking fokuserer på slutbrugeren. Du designer ikke noget, fordi det ser godt ud eller bruger en cool trend eller teknik. Du gør det for at gøre brugerne glade. Det er slutbrugeren, der er i centrum.
  • Design Thinking betragter den menneskelige natur af empati og følelser, og hvordan disse ting kan være effektive elementer i designet.
  • Design Thinking opfordrer til test. Masser af det. Løsningerne skal testes igennem for de bliver lanceret. Testningen giver mulighed for at opdage fejl og få brugernes inputs igen. Her må man ikke være bange for at genoverveje tingene.
  • Design Thinking løser de faktiske problemer. Det tager dig tilbage til grunden til at du designer noget i første omgang. Hvad forsøger du at opnå? Hvordan vil du hjælpe / uddanne / glæde brugeren?

Design Thinking er en form for problemløsende tilgang, der tager udgangspunkt i en designers arbejdsproces. Det betyder det ikke, at tilgangen kun kan benyttes af designere, tværtom. Design Thinking indebærer at vurdere forskellige aspekter af et problem og identificere de mere tvetydige eller perifere faktorer, som bidrager til forholdene i et problem. Dette står i modsætning til en mere videnskabelig tilgang, hvor de konkrete og kendte aspekter testes for at nå frem til en løsning. Design Thinking er en iterativ proces, hvor der løbende optages viden og spørgsmålstegn ved udviklingen. Hensigten med Design Thinking er at forbedre produkter ved at analysere, hvordan brugerne interagerer med produkter og undersøger de forhold, hvor de opererer. Design Thinking kan hjælpe dig med at forstå dine forbruger. Ved at forstå forbrugeren, kan virksomheder spare penge på at udvikle en masse iterationer og produkter, som forbrugerne ikke vil anvende.

 

Character Think GIF - Find & Share on GIPHY

The post Hvorfor skal vi tale om Design Thinking? appeared first on KommunikationsKartellet.

]]>
http://kommunikationskartellet.dk/hvorfor-skal-vi-tale-design-thinking/feed/ 0
Kreativitet er ikke rent kaos - det kan og skal struktureres  http://kommunikationskartellet.dk/kreativitet-ikke-rent-kaos/ http://kommunikationskartellet.dk/kreativitet-ikke-rent-kaos/#respond Mon, 16 Oct 2017 12:54:28 +0000 http://kommunikationskartellet.dk/?p=1477 Alle virksomheder ønsker at holde trit med branchens seneste tendenser og på den måde holde sig foran konkurrenterne. En af måderne hvorpå virksomheder kan udfordre deres branche, er ved at implementere kreativitet som værende en del af virksomhedens identitet. Desværre vil de fleste ledere nok argumentere for, at kreativitet rimer på kaos, fordi kreativitet let […]

The post Kreativitet er ikke rent kaos - det kan og skal struktureres  appeared first on KommunikationsKartellet.

]]>
Alle virksomheder ønsker at holde trit med branchens seneste tendenser og på den måde holde sig foran konkurrenterne. En af måderne hvorpå virksomheder kan udfordre deres branche, er ved at implementere kreativitet som værende en del af virksomhedens identitet. Desværre vil de fleste ledere nok argumentere for, at kreativitet rimer på kaos, fordi kreativitet let kan blive en uhåndgribelig størrelse.

Men kreativitet er ikke rent kaos. At arbejde med kreativitet er derimod en kunst i at få skabt et struktureret kaos, hvor medarbejdernes evner, viden og motivation giver dem mulighed for at identificere nye mønstre og skabe koblinger, der ikke er set i virksomheden før. Udover medarbejderens evner, handler det også om at kigge på lederne selv, og den kultur som organisationen har etableret.

Hører man en kunstner tale om kreativitet, forklarer de oftest, hvordan de er blevet opslugt af processen og malerpenslen førte sig selv. Dette er dog ikke helt realiteten, hvis man ser kreativitet i en organisatorisk kontekst. I en sådan kontekst skal kreativitet ikke overlades til tilfældigheder og enkeltstående personer, men derimod struktureres med udgangspunkt i de systemer, som påvirker den kreative proces. Gode hensigter fra ledelsens og medarbejdernes side er ikke nok. En organisation, der håber på at skabe kreative løsninger skal styres og organiseres.

Skab et miljø, hvor kreativitet kan blomstre

Det grønne kreative rum med regnbue-farveblyanter kan lyde som en dårlig kliche, men det kan være med til at skabe et frirum for medarbejderne. Her kan de ‘freestyle’ og komme med ideer uden at blive dømt. Sker der fejl i processen skal det påpeges, men det er vigtigt at understrege, at deres fejl giver muligheder for at lære, hvilket er afgørende for virksomhedens fremskridt. Det skal være okay, at lave fejl. Som Steve Jobs sagde; Sometimes when you innovate, you make mistakes. It is best to admit them quickly, and get on with improving your other innovations.

Dit team skal arbejde sammen med dig og ikke for dig

Ægte lederskab handler om at være den lim, der holder dit team sammen. Kreativitet sker, når eksperter mødes under et fælles mål med den bedste vejledning. Det er her, du som leder, kommer ind  i billedet for kreativ empowerment. Du skal sætte målet, være med i processen, men lade dine medarbejder være eksperterne. Kunsten er, at vide hvornår du skal træde til venstre eller højre, hvornår skal du lede og hvornår du bare skal slippe og lade processen udfolde sig.

Husk på:

Der findes ikke en komplet guide til, hvorledes kreativitet bedst fordres på arbejdspladsen, men forskellige faktorer kan udpeges til at gøre en forskel for den kreative udvikling. Det handler for dig som leder om at kunne påvirke de faktorer, som har betydning for, at udvikling af kreative processer etableres i det daglige, frem for at det bliver et momentvis tiltag. Det er kun muligt for lederen at påvirke de forskellige faktorer, men ikke kontrollere dem fuldt ud på grund af det menneskelige aspekt, der er forbundet med kreativitet. Hvilket du som leder bliver nødt til at acceptere for at give kreativiteten hos dine medarbejdere frit løb.

Før kreativitet kan fordres er der både organisatoriske, ledelsesmæssige og medarbejder relaterede faktorer, som har indflydelse og som bør undersøges nærmere. Den optimale tilgang til kreative processer er, hvis den rette dynamik skabes. Det skal forstås på den måde, at der skal eksistere en organisation med åbenhed, hvor lederen opfordrer til kreative processer, og tør lade medarbejderne udfordre det eksisterende.

Kreativitet kræver mod og …

Kreativitet kan og skal struktureres, og der findes forskellige faktorer, som kan påvirkes fra lederens side. Som afslutning på denne fortælling, er nogle af disse faktorer præsenteret her. Læs dem igennem, og overvej hvordan du som leder kan arbejde med disse faktorer

  •  Kulturen i organisationen; er den forudbestemt og sat i stramme kasser, eller er der åbenhed?
  •  Det sociale aspekt i organisationen; er lederen og medarbejderne åbne overfor nye input, eller skal alt være efter bogen?
  •  Medarbejderen selv; forstår medarbejderen at søge mod interesser, og kan medarbejderen forstå teknikkerne, der kan hjælpe til de relevante koblinger for problemløsningen?
  •  Teamsammensætning; er det de rigtige kompetencer der sammensættes?
  •  Risikovillighed; tør organisationen, tør lederen og tør medarbejderen at fejle og lære af sine 
fejl?
  •  Frihed vs. stramme rammer; skabes der balance mellem målorienteret tilgang og 
bevægelsesrum til medarbejderen?

God fornøjelse til dig, der ønsker at lade kreativiteten blomstre og på den måde lade dine medarbejdere, som resultat af din struktur, komme med nyskabende tilgange. Tilgange, som måske gør din organisation til den, der næste gang kommer med nye tiltag, som anerkendes af omverden.

Blogindlæggene er skrevet sammen med Emilie Drifte, på baggrund af vores speciale – Kreativitet i en organisatorisk kontekst. Er du interesseret i at gå mere i dybden med emnet eller få de bagvedliggende kilder for blogindlægget så kontakt mig endelig.

The post Kreativitet er ikke rent kaos - det kan og skal struktureres  appeared first on KommunikationsKartellet.

]]>
http://kommunikationskartellet.dk/kreativitet-ikke-rent-kaos/feed/ 0
Mentorforløb for kommunikationsstuderende og nyuddannede http://kommunikationskartellet.dk/mentorforloeb-mentorprogram-kommunikation/ http://kommunikationskartellet.dk/mentorforloeb-mentorprogram-kommunikation/#respond Sun, 01 Oct 2017 19:12:54 +0000 http://kommunikationskartellet.dk/?p=1468 Verdens nok mest kendte mentorforløb er med Mr. Miyagi og Daniel LaRusso fra filmen Karate Kid. Her lærer Daniel karate ved at iagttage, lære og blive udfordret af den erfarne Mr. Myagi. Filmen er fra 1984, men mentorforholdet som de to havde er stadig ganske interessant og bliver i stigende grad mere og mere populært […]

The post Mentorforløb for kommunikationsstuderende og nyuddannede appeared first on KommunikationsKartellet.

]]>
Verdens nok mest kendte mentorforløb er med Mr. Miyagi og Daniel LaRusso fra filmen Karate Kid. Her lærer Daniel karate ved at iagttage, lære og blive udfordret af den erfarne Mr. Myagi. Filmen er fra 1984, men mentorforholdet som de to havde er stadig ganske interessant og bliver i stigende grad mere og mere populært blandt virksomheder og studerende. Der er efterhånden kommet en del interessante muligheder, for dig som kommunikationsstuderende eller nyuddannet. Selv har jeg ikke lært karate, men jeg har til gengæld været tilknyttet to forskellige officielle mentorforløb, tidligere Aarhus BSS og nu Djøf Young Female Talent Network. Jeg har lært virkelig meget af mine mentorer. De har udfordret mig, sparret med mig, lyttet og stillet spørgsmålstegn, både i forhold til falig udvikling, kompetenceafklaring, karriere og nogle gange endda også på den private front. Det har været en kæmpe hjælp at have en upartisk støtte, som har kunnet sparke mig i røven, når jeg havde brug for det og skubbet mig en den rigtige retning. Derfor er jeg også en kæmpe fortaler for mentorprogrammer.

 Der findes mange typer af mentorforløb, nogle er officielle med faciliterede rammer og andre uofficielle hvor du og mentoren selv faciliterer. Jeg kan ikke sige hvad der er bedst for dig, men til gengæld kan jeg liste alle de mentorforløb, jeg kender til for kommunikations- og marketingsstuderende og nyuddannede, så du kan finde ud af, hvad der passer dig bedst.  

Mentorforløb for studerende

Kunde & Co. Mentoring Programme

Sted: København
Hvem: Studerende
Hvordan forløber det? Én gang om året udvælger Kunde & Co fire unge studerende til at deltage i et mentorforløb, som løber fra oktober til juni. De studerende bliver tilknyttet en konsulent hver, som de mødes med 6-8 gange i løbet af året. Fokus er på karriereudvikling, og som mentee får du mulighed for at få sparring med en konsulent, som afsluttede sin kandidat inden for de sidste fem år Udover møder mellem mentor og mentee vil der i løbet af mentorforløbet være events med de andre mentor/mentee par, og forløbet giver derfor rig mulighed for også at opbygge et godt netværk. Mentor forløbet er derfor rigtig godt for dig, der gerne vil have et indblik i konsulentbranchen via Kunde & co.

Ansøgning: Du skal sende en motiveret ansøgning og dit CV.
Ansøgningsfrist: September
Lær mere: Kunde & Co’s hjemmeside

 Aarhus BSS Mentor 100

Sted: Aarhus
Hvem: Kandidatstuderende på Aarhus BSS
Hvordan forløber det? Aarhus BSS stiller 100 mentorer til rådighed, som alle tidligere har gået på BSS. Mentorerne kommer fra forskellige brancher og arbejder med alt fra management consulting til HR. Nogle er forholdsvist nyuddannede og andre har været mange år i erhvervslivet. Dette giver dig god mulighed for, at finde en mentor som passer godt til dine egne præferencer. Aarhus BSS Career sætter dig sammen med en mentor og faciliterer løbende arrangementer med dig og din mentor og de andre mentees.  Mentorforløbet løber fra september til juni. Mentorforløbets bredde, gør det derfor også relevant for dig der gerne vil have sparring i forhold til studie, karriere og mange andre ting.

Ansøgning: Du skal fremsende en motiveret ansøgning og dit CV.
Ansøgningsfrist: September
Lær mere: Aarhus BSS Career 

Djøf Young Female Talent Network

Sted: Hele landet. Netværksmøderne foregår dog i København, men Djøf refunderer eventuelle transportudgifter såfremt du eksempelvis skulle bo i Aarhus.
Hvem: Kvinder med leder-ambitioner. Derudover skal du være medlem af Djøf og aflevere speciale i det år du søger optagelse.
Hvordan: Hvert år udvælger Djøf på landsplan 20 kvinder som bliver spået til at være potentielle kommende ledere. Forløbet består af et netværk mellem de 20 kvinder med arrangementer omkring karriere, personlig udvikling og lign. Dertil er der et individuelt mentorforløb, hvor du som mentee bliver tilknyttet en kvindelig erhvervsleder som du kan sparre og tale karriere med. Forløbet varer et lille år. Det starter i september og slutter året efter i juni. Dette mentorprogram er derfor for dig der gerne vil udvikle din forståelse og få sparring omkring en karriere med ledelse.

Ansøgning: Du skal sende en motiveret ansøgning og fremsende dit CV.
Ansøgningsfrist: Maj
Lær mere: Djøfs hjemmeside

Mentorforløb for nyuddannede

Mashup

Sted: København
Hvem: Nyuddannede inden for kommunikation og marketing. Du må ansøge op til fem år efter afsluttet uddannelse.
Hvordan forløber det? Mashup er et relativt nyt mentorforløb, som er etableret af andre unge på arbejdsmarkedet, der selv savnede et mentorforløb da de var ny-uddannede. Ved hver ansøgningsrunde får 12 unge nyuddannede mulighed for et 5 måneders mentorforløb med nogle af de dygtigste profiler i kommunikations- og marketingbranchen. Målet med forløbet og Mashup er at give dig sparring og udvikle dit talent, så du er bedre rustet til at komme ud i erhvervslivet. Mentorforløbet er derfor også for dig, der gerne vil udvide dit netværk og få en fod inden for i branchen.

Ansøgning: Du skal udfylde et ansøgningsskema, skrive en motiveret ansøgning og fremsende dit CV.
Ansøgningsfrist: August og Januar
Lær mere: Mashups hjemmeside

Jakob Høegh har desuden skrevet en artikel om hvad han har fået ud af at deltage i Mashup mentorforløbet. Det kan du læse mere om her. 

Dansk Markedsførings Mentorordning

Sted: København, Sjælland og Aarhus.
Hvem: Nyuddannede inden for kommunikation, salg og marketing. Du skal være i job og være medlem af Dansk Markedsføring. Du kan ansøge op til tre år efter endt uddannelse.
Hvordan forløber det? I mentorforløbet ved Dansk Markedsføring bliver du som nyuddannet matchet med salgs-marketing og kommunikationsprofiler fra erhvervslivet. Målet med ordningen er, at du som nyuddannet får så god en start på din karriere som muligt, og at du får muligheden for at knytte stærkere bånd med erfarne mennesker i erhvervslivet.

Ansøgning: Du skal udfylde et ansøgningsskema og linke til din linkedin profil.
Ansøgningsfrist: September
Lær mere: Dansk Markedsførings hjemmeside

Kommunikation og Sprogs mentorordning

Sted: Hele landet
Hvem: For nyuddannede der er i første fuldtidsjob. Derudover skal du være medlem af Kommunikation og Sprog.
Hvordan forløber det? Hvert halvår kan man ansøge om at få en mentor via kommunikation og Sprog. Forløbet varer i 5 måneder og har til formål at hjælpe dig i gang med dit erhvervsliv gennem faglig sparring med en person fra erhvervslivet.

Ansøgning: Du skal udfylde et ansøgningsskema.
Ansøgningsfrist: Januar og september.
Lær mere:  Kommunikation og Sprogs hjemmeside 

Mentorforløb hos din a-kasse og fagforening

Nogle af de forskellige a-kasser og fagforeninger har også mentorforløb for både studerende og nyuddannede. Eksempelvis har CA a-kasse mentorforløb for studerende og nyuddannede. Derudover har både Dansk Magisterforening og Dansk Journalistforbund forløb. Jeg må dog erkende, at jeg ikke har tjekket alle a-kasser. Så her må jeg i stedet anbefale dig at ringe til din egen a-kasse og høre om hvilke muligheder du har og hvad de kan tilbyde dig.

Find din egen mentor

De ovenstående 7 mentorforløb er officielle forløb som man skal ansøge om at være en del af. Men en ulempe kan være, at der allerede er nogle forudbestemte rammer og mentorer som man får tildelt. Hvis det ikke er noget for dig, så kan du også finde din egen mentor ved selv at være opsøgende og kontakte potentielle mentorer, som du føler du kan lære en masse af fagligt såvel som personligt. Det er dog ikke alle, der har lige nemt ved at kontakte seje erhvervsfolk på den måde. Derfor vil jeg også personligt anbefale dig, hvis det der med mentorforløb er nyt for dig, at søge en af de officielle programmer først. Det giver dig nemlig også rig mulighed for at undersøge dine præferencer i forhold til afviklingen af et mentorforløb. I den forbindelse kan jeg anbefale dig at læse den her artikel, med otte gode råd til, hvordan du får det perfekte mentorforløb.

 Skulle du nu sidde og være mere interesseret, og vil vide mere om, hvad som erhvervsmand/kvinde kan få ud af at være mentor, og have en mentee. Så synes jeg du skal læse den her artikel fra Lisbeth Chawes om, hvad hun har fået ud af at have en mentee tilknyttet. 

Jeg håber, at indlægget har givet dig indsigt i hvilke typer af mentorforløb der findes for dig som kommunikationsstuderende, marketingsstuderende eller nyuddannet. Uanset hvad, så kan jeg virkelig anbefale dig at få en mentor. Hvis jeg skulle have overset et mentorforløb eller hvis du har nogle spørgsmål, så er du altid velkommen til at smide en kommentar eller skrive til mig, så tilføjer jeg nye mentorforløb løbende.

The post Mentorforløb for kommunikationsstuderende og nyuddannede appeared first on KommunikationsKartellet.

]]>
http://kommunikationskartellet.dk/mentorforloeb-mentorprogram-kommunikation/feed/ 0