No Comments

Fødselsdag på bloggen!

KommunikationskartelletHip Hurra! I denne måned er det præcis tre år siden vi startede bloggen. Første indlæg var en opsamling på mine bedste twets fra Social Media Week 2014. Det er egentlig ganske sigende, eftersom med inspiration fra Social Media Week 2014, at vi blev enige om at starte bloggen. Siden da er der sket en hel del. Vi vandt en 3. plads til Blogprisen 2015 i kategorien ’Kommunikation’.  Vi har mødt spændende mennesker på vores vej, der har støttet os og hjulpet os. Vi har skrevet blogindlæg om alt fra neuromarketing, Cannes Lions, julereklamer, Super Bowl, den amerikanske valgkamp og serien SKAM. Vi har haft gæstebloggere og har fået en ny fast skribent Karen Øksnebjerg.

Bloggen har været en stor del af vores studietid. Vi har skrevet om de teorier og opgaver, vi har arbejdet med på universitetet. Herunder indlæg om kønsbaseret markedsføring af yoghurt, årsrapporten som et glemt kommunikationsværktøj og hvordan man optimerer sin markedsføring gennem neuromarketing og fokuserer på sanserne. Bloggen har været stedet hvor vi kunne nørde vores forkærlighed for forskellige faglige emner, og teorier fra studiet. Den har endda været med til at skaffe studiejobs. Vi har udviklet os med bloggen og bloggen har udviklet sig sammen med os.

Hvad sker der så nu?

Det kommende stykke tid kommer der til at ske en del for os bag bloggen. Erica og jeg skriver på nuværende tidspunkt speciale, og Karen søger praktikplads. Vi  har store planer for bloggen, og vi er fast besluttede på, at den fortsat skal vokse og følge med os. Vi håber, at I vil være med. Blandt andet på vores nyoprettede facebookside ;)  

Erica Atalia

Erica Atalia Studie: Med en baggrund fra Århus BSS i Marketing and Management Communication og ¾ af min kandidat i hus, er jeg nu klar til at skrive speciale om, hvordan man finder formlen på kreativitet i teams. Til august skulle jeg gerne have en dugfrisk kandidatgrad med titlen Cand. Soc. i Virksomhedsstudier og Performance-Design.
Arbejde: Det er på tide at skifte pensummet ud med praktisk erfaring. Så efter at have studeret marketing, virksomhedsstudier og design metoder, vil jeg gerne søge arbejde i krydsfeltet mellem (neuro)marketing, digital strategi, forbrugeradfærd og konceptudvikling. Mit interessefelt er bredt, og jeg er klar på at tage nye udfordringer op.
Har du brug for en som mig eller kender en der har, så lad os ta’ en kop ☕️
LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/ericaatalia/

Kristine J. Gye

kristinej.gyekommunikationskartellet.dk Studie: Jeg skriver speciale om strategisk kommunikation  og relationsdannelse med investorer. Jeg færdiggør min kandidat i Corporate Communications på Aarhus BSS den 1. september.
Arbejde: Efter at have arbejdet ved Uncle Grey og Creuna, vil jeg fortsat gerne arbejde i bureauverdenen med kundekontakt,  digitale strategier og strategisk kommunikation. Jeg er åben overfor nye udfordringer og stillinger hvor jeg kan udvikle mig. Så kender du nogen spændende steder eller stillinger så sig endelig til.
LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/kristinejgye/

Karen Øksnebjerg

Karen Øksnebjerg KommunikationsKartellet (2) Studie: Jeg har stadig en smule vej igen, inden jeg kan påbegynde mit liv som specialstuderende og kan kalde mig cand.mag. på min 25 års fødselsdag næste sommer (2018 bliver ret vild!). De næste par måneder vil jeg dog kloge mig lidt på strategisk tekstproduktion, globaliseringsteorier og counter narratives, inden jeg påbegynder praktiklivet til august.
Arbejde: I øjeblikket leder jeg primært efter en praktikplads i bureauverden. Jeg befinder mig stadig i min spæde faglige ungdom, og jeg leder derfor efter et sted, hvor jeg kan lære så meget som muligt, inden jeg giver slip på SU-livet. Interessefeltet spænder vidt, og jeg er klar på alt fra public affairs og PR til visuel kommunikation, konceptudvikling og strategi. Hvis du har et godt tip, så giver jeg gerne en kop kaffe!
LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/karenoksnebjerg/

Bliv  blogger: 

Har du viden du gerne vil dele ud af, og har du lyst til at blive en del af universet? Så skriv til os og lad os tage en snak.  Hvis du brænder for det og gerne vil videreformidle din viden og holdninger omkring kommunikation og marketing, så er du velkommen til at blive en del af KommunikationsKartellet.

Kontakt os endelig

Skulle du have feedback til bloggen, kommentarer, eller tips til fede praktikpladser eller arbejde efter specialet, så er du meget velkommen til at kontakte os individuelt eller på kommunikationskartellet@gmail.com. 
Tak for støtten !

Tagged with: ,
About the author:
Has 30 Articles
Kristine J. Gye

Bruger de vågne timer på at lege med digitale strategier, strategisk kommunikation som konsulent ved Kunde & Co. Oprindeligt fynbo, tidligere tysker, halv-jyde i København. Den ene af de to kvinder bag KommunikationsKartellet.dk. Afhængig af sociale medier, Tour de France og chokoladecroissanter.

LEAVE YOUR COMMENT

Your email address will not be published. Required fields are marked *

RELATED ARTICLES

Back to Top