• Hvornår kan du med fordel bruge neuromarketing?

    Som en lille afslutning på de seneste fem artikler fra min side, vil jeg skrive lidt om hvornår neuromarketing med fordel kan bruges. Det bliver helt sikkert ikke den sidste artikel om neuromarketing på bloggen, da det er et emne jeg virkelig finder interessant. Dog kommer de næste par indlæg fra min side, til at handle lidt mere om kreativitet og ledelse – da det er emnet jeg skriver speciale om.   Brugen af sanser skal hænge sammen med virksomhedens kerneværdi.   Dr. Prarthana Kumar siger at, “The senses wholly influence our emotions and decision-making; touch, smell, taste, sound and the look of a product—all play a vital role in our perceptions, attitudes and consumption of the product”. Det er altså kombinationen af aktiveringen af flere sanser, som tilsammen skaber en oplevelse for kunden, som så skaber værdi for virksomheden. Det skal dog siges, at det ikke altid er muligt at bruge alle sanser bevidst i din markedsføring. Men ved at aktivere flere sanser, ifølge Martin Lindstrøm og Roger Dooley skal det være minimum tre sanser, vil det give virksomheden et stærkere markedsføringsgrundlag. Brugen af flere sanser i en brand-oplevelse, understøtter den individuelle forbrugers værdiskabelse og hvordan individer reagerer, når

    Read more...
  • Neuromarketing: Har dit brand en god klang?

    Musik kan mere end at sætte gang i festen, sprede hygge stemning i hjemmet eller starte en god karaoke i bilen. Musik genkalder gode oplevelser, minder og stemninger. Det betyder, at musikken har styrken til at frembringe positive associationer, som bidrager til en god købsoplevelse hos dine kunder. Høresansen kan nemlig bruges til at skabe sindsstemninger, sprog, stemmeføring og følelser. Vi har mange associationer til lyde, da vi oplever flere tusinde lyde hver dag og ikke har muligheden for at fravælge dem. Musik kan derfor have direkte indflydelse på forbrugernes købsadfærd, fordi vi har evnen til at  genkende lyde og tillægge den en positiv eller negativ oplevelse. Kort sagt: det rigtige stykke musik kan sælge dine produkter. Hvad er det egentlig musik gør ved vores hjerner? Musikstykker aktiverer forskellige følelsesmæssige, motoriske og kreative områder i hjernen. Finske forskere har fundet ud af, ved hjælp af fMRI-scanninger, at de områder i hjernen, der er ansvarlige for motorik, følelser og kreativitet bliver aktiveret, når vi lytter til musik. Det limbiske system i hjernen, er et af de områder der bliver aktiveret. Det limbiske system, er det område, der sammen med cingulate cortex, er involveret i følelser, tænkning og stemning ud fra de

    Read more...
  • Neuromarketing: Hvorfor skal dine kunder kunne mærke dit brand?

    💥Vær opmærksom! Kan dit brand snyde dine forbrugere? 💥 Ud over de mere almindelige sensoriske marketing tilgange, der fokuserer på syn, lyd eller lugt, er forskningen nu begyndt at fremhæve det glemte: følesansen. Følesansen kan med fordel inddrages, da den skaber interaktion mellem forbruger og brand igennem muligheden for at føle og røre ved oplevelsen. Berøringen mellem forbruger og brand kan samtidig også øge sandsynligheden for et køb. Men nogle gange føles et produkts overflade eller emballage anderledes i dine hænder end hvad dit syn ville forvente. De fleste produkter har som minimum gjort brug af syns- og berøringssansen, fordi det er en naturlig del af at udvikle produkter. Forbrugerne bruger sanserne i tidsmæssig rækkefølge. Det vil sige, at forbrugerne først ser et produkt, hvorefter de interagerer med produktet gennem berøringssansen. Det betyder også, at synssansen oftest er den første sans, der dømmer produktet, og derved skabes der en bestemt opfattelse af produktet. Den opfattelse behøver ikke altid at stemmeoverens, men det kan faktisk skabe konflikt, hvis for eksempel lugt og smag eller berøring og lyd ikke stemmeroverens. Hvis sanserne ikke stemmer overens, indfrier du ikke dine forbrugeres forventninger til dit produkt. Tænk på en flaske, der ligner glas, men

    Read more...
  • Neuromarketing: Smager dit brand godt?

    Smagssansen er muligvis den sværeste sans at påvirke. Det er den, fordi den er mere individuel end de andre. Mennesket har 10.000 smagsløg, som primært findes på tungen, og vi er i stand til at smage surt, sødt, salt og bittert. Det er en intim sans, da vi ikke har mulighed for at smage ting på afstand. I forlængelse heraf er smagssansen en sans, som kun kommer i spil, når vi selv er aktive, da vi selv skal føre noget ind i munden. Forbrugerne vælger selv, hvad de putter i munden, og dermed også hvilke smage, de bliver udsat for. Med disse vilkår er det svært at indoperere smagssansen i en marketingsstrategi – men det er ikke umuligt. Igennem tilbud om forfriskninger, smagsprøver o.lign. kan virksomheder forsøge at stimulere forbrugerens smagssans. Smag vs. Markedsføring God markedsføring kan være med til at skjule dit produkts smag. Vi kender alle historien om Coca-Cola vs. Pepsi. Jeg erkender blankt, at jeg er en del af team Coca-Cola. Det er jo en flaske med pure happiness. I 2003 foretog Dr. Read Montaque en række hjernescanninger for at efterprøve en undersøgelse fra 1975, som handlede om, om forbrugerne foretrak Pepsi frem for Coca-Cola. Han fandt

    Read more...
  • Neuromarketing: Har dit brand en sjæl?

    Hvilket øje finder du mest attraktivt?    Synssansen er den mest dominerende af de fem sanser, og er den mest brugte sans i traditionel markedsføring. Der er mange emner at skrive om i forhold til synssansen. Jeg har valgt at gå lidt i dybden med selve øjet – sjælens spejl. Flere eksperter, deriblandt Roger Dooley og forsker Bertil Hútler, argumenterer for, at synssansen er den mest tillokkende sans, fordi den kan være så troværdig, at selv fornuftsbestemte bevisgrunde falder til jorden. Synssansen er en væsentlig forudsætning for, at vi bryder os om det givne produkt. Synssansen er den sans virksomhederne har størst fokus på, hvilket betyder, at vi som forbrugere er blevet bedre til at abstrahere fra den end de andre sanser. Men synssansen er stadig yderst relevant i markedsføringsmæssigt øjemed, da det er den kraftigste sans, og det er med denne sans, at vi opfanger forandringer i miljøet samt i virksomheders produkter og services.   Du stoler på dine øjne – men kan du det? Synssansen er vigtig i forhold til design og farver, og i dag kan vi måle, via Eye Tracking, hvor du kigger hen på en hjemmeside, og hvordan du emotionelt reagerer på de forskellige elementer,

    Read more...
  • Neuromarketing: Hvad dufter dit brand af?

    Tænk på en nyslået græsplæne eller friskbrygget kaffe – du kan helt sikkert genkalde minder og følelser ud fra hvordan det duftede. Dufte kan påvirke kunders købsadfærd. En lækker duft af friskbrygget kaffe skaber en lyst og gør, at vi tager en to-go-kaffe med sammen med morgenbrødet. I modsætning til vore andre sanser sker der ingen rationel bearbejdning af duftindtryk, før de rammer hjernen og det kan virksomheder gøre brug af. Duftesansen har direkte adgang til din hjerne Bestemte dufte eller lyde kan være med til at genkalde visuelle billeder og minder på grund af spejlneuronerne (hjerneceller der kan kopiere eller ’spejle’ de virkninger som foregår i omgivelserne af et levende individ). Duftesansen har gennem tiden hjulpet os med at betragte tryghed, sikkerhed og kvalitet ved en ny lokalitet eller et nyt produkt. Gennem et liv udsættes vi for flere tusinde forskellige dufte og når en af disse dufte møder duftesansen, sendes der signaler til hjernebarken, hvorefter vi automatisk vil skabe associationer. Duftesansen er den eneste sans, der går direkte til vores følelser. Vores rationelle hjerne kan simpelthen ikke vælge det fra. Når vi dufter noget, udvider hjernens filter sig og på den måde påvirkes hjernens limbiske system direkte. Det vil

    Read more...
  • Neuromarketing: Hvorfor bruge sanserne i din marketingsstrategi?

        Ville det ikke være fantastisk, hvis vi kunne lade alle se lyden, føle duften, eller smage den farve, vi har i tankerne? Det er vores opgave som marketingsfolk, at gøre brands til en ens oplevelse for alle. En oplevelse hvor budskaber og touchpoints er så integreret og så levende, at en lyd påberåber sig en smag, en smag påberåber sig en farve og en duft påberåber sig et billede. Det kan godt lyde umuligt, men brugen af neuromarketing og videnskaben herom i din marketingsstrategi kan hjælpe med at skabe en strømlinet oplevelse af din virksomhed. Vi har tidligere skrevet om neuromarketing på bloggen. Her introducerer Mia dig for neuromarketing. Fik du ikke læst det, så kan det læses her. Hvorfor gøre brug af neuromarketing og sanser? Det moderne samfund befinder sig i en digital tidsalder. Her konkurrerer en overflod af effekter og reklamer kontinuerligt om vores opmærksomhed. Tilbage i 2012 blev det anslået, at forbrugerne støder på ca. 3.000 reklamer om dagen. Et tal som kun er stigende. Det er mange budskaber, vi skal kunne huske og skelne fra hinanden. Det kræver, at virksomhederne skiller sig ud og skaber noget, der gør indtryk på os. I kampen om

    Read more...
  • Neuromarketing og den irrationelle forbruger

    Moderne marketingsbøger ligger ofte ud med at hævde, at ca. 90% af alle nye produkter vil aldrig blive til en succes. Uanset om dette tal er sandt eller ej, så giver det alligevel et fingrepræg om, hvor svært det er at slå igennem. Ved hjælp af fænomenet – neuromarketing – kan man forøge chancerne for succes (og dermed sorte tal på bundlinjen), ved netop at koble marketing til moderne hjerneforskning. Lad os starte med et trivielt scenarie: du er løbet tør for køkkenrulle. I din lokale dagligvareforretning, står du nu overfor et overflod af beslutninger – antal ark per rulle, pris, kvalitet, mærke etc. Du vurderer derfor de forskellige faktorer i forhold til dit behov, dit budget og din tid. På den måde kan du sikre dig, at du kommer hjem med de bedst mulige køkkenruller. Umiddelbart lyder dette meget normalt. Dog er dette scenarie nærmere undtagelsen, end reglen: det er nemlig den logiske tilgang til et indkøb. I langt de største tilfælde forholder tingene sig en anelse anderledes. Ifølge en undersøgelse bruger en forbruger meget få millisekunder på beslutninger omkring almindelige dagligvarer. Derfor ender man typisk med at købe det, man plejer uden at tænke dybere over det. Man køber

    Read more...

Back to Top