No Comments

Kreativiteten bor i ‘the connected mind’

Kreativitet er blevet et ekstremt populært buzzword, men det er der en særlig grund til: flere og flere virksomheder efterspørger kreative medarbejdere. Ifølge en undersøgelse udformet af IBM tilbage i 2010, hvor de udspurgte 1600 erhvervsledere på tværs af 60 lande, blev kreativitet nævnt i top fem over de kompetencer medarbejdere skulle have, for at stå stærkt på fremtidens arbejdsmarked. Senest fremlagde McKinsey i Cannes, hvordan kreativitet kan være med til, at skabe vækst og business value.

 

Kreativitet er ikke noget, vi bare er født med. Det er ikke en guddommelig gave. Der er nogle mennesker, der har nemmere ved at være kreative end andre. Men der er også nogle mennesker, der har nemmere ved at lære sprog eller matematik end andre. Nogle mennesker har et bedre fundament for at være kreativ. Sådan er livet i mange tilfælde, men det betyder ikke, at man ikke kan lære det. Du skal måske bare kæmpe lidt mere med det. Det er ikke sjovt, nej, men det er nødvendigt.

Det er okay, at du ikke er perfekt

Når det kommer til kreativitet, så kan det faktisk være en fordel at have et par mangler. Undersøgelser viser nemlig, at folk med faglige udfordringer eller psykiske lidelser, som f. eks. ordblindhed, demens eller skizofreni, ofte er mere kreative, fordi hjernen kompenserer for de ”mangler”, den har.

Kreativitet er dog sjælendt noget, der er forbeholdt det enkelte individ. Det kan godt ske, at det er en enkelt person, der har fået den lysende ide, men det er højest sandsynligt sket på baggrund af andres indsigter og rette spørgsmål. Derudover er det sjældent personen med ideen, der kan udføre den. Og hvad er en lysende idé, hvis det forbliver en idé og ikke bliver virkeliggjort?

 

Jeg er gennem de sidste 20 års skolegang blevet målt og vejet ud fra en karakterskala. En karakterskala der både har givet mig gevaldige hak og høje løft i min selvtillid. Til tider har mine karakterer været med til at beskrive hvem jeg er overfor mig selv – på godt og ondt. Jeg er ikke en 12-tals pige (“desværre”, kan jeg stadig tænke), og når ens veninder hiver det ene 12 hjem efter det andet, og du ”kun” får 7, så er det ikke altid lige sjovt.

Men hvad man (og især jeg) glemmer er, at når det handler om kreativitet, så handler det i særdeleshed om at turde at fejle – og lære af sine fejl. Albert Einstein, der stadig betragtes som en af verdens klogeste mennesker, skabte ikke relativitets teorien i første huk. Han fik omkring 50 patenter godkendt men indsendte mere end 300. Det er altså et bevis på, at du ikke nødvendigvis slår hovedet på sømmet første gang, men der skal et par forsøg til. Og jo, jo mere du prøver, jo bedre bliver du til det. Så det er fair nok, at du ikke har et karaktereark med rene 12-taller, hvis du bare husker at blive ved med at prøve. Det handler nemlig ikke om hvor god du er, det handler om hvor god du ønsker at blive!

Kreativitet handler om mod – at turde at fejle. Det styrker din selvtillid og din evne til at tænke anerledes og vær kreativt. Og husk, kreativitet er ikke for de få, men for de mange. Du skaber ikke noget i isolation, men i samspillet med andres bidrag.

Speciale: Findes der en formel for kreativitet? 

Jeg tvivler på det, men jeg gør et ihærdigt forsøg for at undersøge det i mit speciale. Sammen med min specialemakker undersøger jeg, hvordan erhvervsledere, ud fra det systemiske perspektiv, kan skabe de bedste rammer for, at få kreativiteten til at blomstre i en organisation. Dette og de kommende indlæg om kreativitet vil være skrevet på baggrund af mit speciale, der forhåbentlig bliver afleveret til september.

Er du interesseret i at gå mere i dybden med emnet eller få de bagvedliggende kilder for blogindlægget så kontakt mig endelig.

About the author:
Has 21 Articles
Erica Atalia

Studerer Cand. Soc. i virksomhedsstudier og performance-design. Elsker at se verden gennem farverige billeder, med en stor svaghed for reklamer med kant, købsadfærd, branding, design og nye verdensdele. Tidligere bosat på Hawaii nu jyde i København. Den anden halvdel af blogger-teamet her på KommunikationsKartellet.dk. Fang mig på @ericaatalia

LEAVE YOUR COMMENT

Your email address will not be published. Required fields are marked *

RELATED ARTICLES

Back to Top