Ved du hvem Samuel Piermont er? Hvis ikke, så vil jeg fortælle dig det nu.

Samuel Piermont ville gerne være den første mand til at flyve en flyvemaskine. Han var en anerkendt matematikprofessor med store drømme. Drømme han ønskede at udleve. Til hans fordel havde han et netværk med magtfuld indflydelse, der ønskede at støtte hans drøm om, at blive det første menneske til at flyve en flyvemaskine. Han samlede et dream team, bestående af utallige eksperter, der skulle hjælpe ham. Derudover fik han bevilget penge af det daværende amerikanske krigsministerium, så han kunne udleve sin drøm, og USA kunne blive de første til at få et flyvevåben. Det var ikke længere kun ham der troede på drømmen, men også den amerikanske stat.

Samuel Piermont havde det ideelle team og pengene, det kunne kun blive en succes. Men Piermont var ikke den eneste med drømmen om at flyve en flyvemaskine. To amerikanske brødre, Orville og Wilbur Wright, havde samme drøm og ønskede at gøre noget ved det. De havde dog ikke dream teamet, pengene eller uddannelsen til succes. Derimod havde de engagement, lidenskab for flyvning og entusiasme. De tre ting førte dem til deres drøm. Med et team, hvor ingen medlemmer havde en længerevarende uddannelse, men derimod delte Wright brødrenes engagement, lidenskab og entusiasme, blev brødrene de første til lette fra landjorden. Det resulterede i, at i 1903 udførte brødrene verdens første kontrollerede motorflyvning. 

Nu tænker du måske, hvad har det med motivation og kreativitet at gøre?

Det skal jeg fortælle dig. Wright brødrenes havde en indre motivationen og passion for flyvning, samtidig med de kunne inspirere deres teammedlemmer, hvilket gjorde at de blev de første til at lette fra landjorden.

Folk er mest kreative, når de føler sig motiveret af interesse, glæde, tilfredshed og udfordring af selve arbejdet – når de er drevet af et dybt engagement i deres arbejde og en lidenskab for det.

Hvad kan den intrinsic motivation gøre?

Wright brødrene havde en indre motivation, der gjorde deres drøm til en realitet og gav dem mulighed for at tænke kreativt og nyt. Motivation er et vigtigt element for den individuelle kreative proces, da den kan være det afgørende element for en succesfuld kreativ proces. Motivation er mindst lige så vigtig som enhver kreativ arbejdsmetode, hvis ikke mere vigtig.

Men hvorfor? Kigger vi på historien om Wright brødrene, så taler den for sig selv. Deres indre motivation samt passion for flyvning gjorde, at de blev de første i verden. Men der er flere eksempler og beviser for, at motivation er altafgørende for den kreative proces.

Psykolog Teresa Amabile, der forsker på Harvard, lavede en undersøgelse, hvor hun inviterede nogle anerkendte kunsteksperter til at vurdere 29 professionelle kunstneres arbejde. Ukendt for eksperterne var det faktum, at hver kunstner var blevet bedt om at indsende 10 bestilte værker samt 10 ikke-bestilt værker. Ikke overraskende, vurderede eksperterne de ikke-bestilt værker som værende mere kreative end de bestilte værker.

Resultaterne fra undersøgelserne, stemmer overens med mange andre forskningsprojekter, idet undersøgelsen demonstrerer en meget stærk sammenhæng med indre motivation (i fagsprog kaldet intrinsic motivation – dvs. at gøre noget for egen skyld, og gøre noget fordi du ikke kan stoppe). Det er passionen der driver dig. Jo mere du eller dine medarbejderer er motiveret af intrinsic motivation, jo mere kreative og originale vil de være. Modsat findes begrebet extrinsic motivation (Også kaldet ydre motivation hvor man får belønninger eller straffe for at gøre det godt eller dårligt) Motiveres du af extrinsic motivation vil du eller dine medarbejdere være mindre kreative.
Det kan dog diskuteres om extrinsic motivation, kun har en negativ påvirkning på kreativitet. Extrinsic motivation kan også have en positiv påvirkning på kreativiteten, det er dog vigtigt, at det ikke er extrinsic motivation, der er dominerende, da det er intrinsic motivation, der får dig til at gå den ekstra mil.

Det kommer sikkert ikke som en overraskelse, for kigger du på dig selv, så vil du helt sikkert kunne genkende det ved dit eget arbejde. Det arbejde, hvor du har haft en intrinsic motivation (altså en indre motivation for opgaven), er også det arbejde der bliver bedst.

Hvad er intrinsic og extrinsic motivation?

Intrinsic motivation: Indre motivation, selvtilfredsstillelse og opgaven i sig selv.

Extrinsic motivation: Ydre motivation, penge, prestige og anerkendelse.

I Amabile’s artikel “How to kill creativity”, forklarer hun, hvordan den extrinsic motivation kan hæmme kreativitet. Extrinsic motivation er en udefra kommende motivationseffekt og er ofte det virksomheder anvender til at motivere deres medarbejder med, fordi det er den nemmeste  måde. Ydre motivation kan i værste tilfælde lede til, at personer føler sig bestukket til en opgave. Modsat er intrinsic motivation noget, der kommer indefra, og det er det, der driver personen på baggrund af passion og interesse. Hvis motivationen kommer indefra, vil du være mere tilbøjelig til at arbejde kreativt. En række extrinsiske begrænsninger og extrinsiske motivatorer kan undergrave intern motivation og kreativitet, herunder forventet belønning, forventet evaluering, overvågning, konkurrence og begrænset valg. Udfordringen er at finde den rette balancegang mellem indre og ydre motiver.

Hvordan påvirker du dine medarbejders indre motivation?

Motivation er altså en faktor, som kan være med til at fremme den kreative proces, fordi både indre og ydre motivation kan give et ekstra drive hos medarbejderne. Samtidig bidrager motivation til et større gå på mod, når eventuelle udfordringer eller tilbagegang dukker op. Troen på at det hele nok skal lykkedes er større, når motivationen er i topform.

Men hvordan påvirker du dine medarbejders indre motivation?

Du kan  ikke bestemme, hvad dine medarbejderer finder interessant. Men du kan bringe indre motivation i spil ved at gøre deres arbejde meningsfuldt, give dine medarbejderer medbestemmelse.

Mennesker lærer mere effektivt, og bliver ofte mere socialt ansvarlige, når de har mulighed for at arbejde med meningsfulde projekter, og i den betydning altså kan være kreative.

Det er vigtigt at vores arbejde giver mening, da det kan være med til at motivere os så vi yder et bedre stykke arbejde. Det skal give mening, det vi laver, og gerne gøre en forskel. Den eksistentielle mening med arbejdslivet – det vil sige, at vi finder vores arbejde relevant og nærværende – skal være det, der motiverer medarbejderen til handling.

Det er meningen med arbejdet, der får dig til at arbejde 80 timer om ugen. Det er også meningen med dit arbejde, der får dig, som egentlig godt kan finde ulemper ved dit arbejde, til alligevel at brænde for at få det næste projekt i mål, lande den store kontrakt eller kunde. Det er det meningsfulde arbejde, der gør, at vi kan holde ud at leve med at gå på arbejde og være væk fra vores familie og nærmeste det meste af ugen.

Dine medarbejder skal kunne se mening, det vil sige at de skal kunne se sammenhæng og betydning i det arbejde de udfører, for at kunne være motiveret og være kreative.

De bedste kreative løsninger, er de løsninger der gør en forskel for brugernes liv. Hvis dine medarbejder ved hvorfor de laver hvad de laver, og derved får skabt mening i arbejdet, vil de også kunne levere flere og bedre kreative løsninger.

En virksomhed, der formår at fastholde tilfredse og motiverede medarbejdere i kraft af menings-skabende arbejdsrammer eller aktiviteter og initiativer, vil stå langt stærkere på et arbejdsmarked, og have bedre forudsætning for at skabe kreativitet.

Wright brødrene havde en dyb passion for flyvning, en indre motivation for at blive de første, en ydre motivation for at kunne tjene penge på flyvemaskiner, hvilket tilsammen skabte det meningsfyldte arbejde.

Husk på! Et dream team består langtfra af medarbejder, der er specialister og drevet af en høj løn. Nogle gange skal man ikke kun have specialister med på teamet, men derimod inddrage medarbejderer, der besidder den indre motivation. Netop dette har Google lave et ny undersøgelse omkring – den kan du læse her.

Ønsker du, at læse mere om meningsfyldt arbejde og ledelse, vil jeg varmt anbefale Morten Albæks artikel fra  Berlingske Business – her.

Kan forskellen på de to motivationsformer stadig være lidt forvirrende? Ta’ et kig på denne Youtube video.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *