No Comments

Sådan bliver du mere kreativ

At være kreativ er kommet op på en piedestal,  som de færreste kan kravle op på. Så lad os få pillet kreativitet lidt ned, så vi alle kan være med. Jeg vil nemlig argumentere for, at kreativitet er noget vi alle kan lære. Kreativitet er en muskel der skal trænes. Nogle har et bedre fundament for at være kreative, ligesom der er nogen, der har et højere stofskifte. Men det afskriver ikke nogen for at blive kreative eller komme i form. Vi kan  alle være kreative, vi skal bare træne det. Men hvordan?

En leder kan gøre en masse for at medarbejderne tænker mere kreativt, men du kan også selv gøre noget for at blive mere kreativ. Først og fremmest er det vigtigt, at du ser kreativitet som et håndværk. En arbejdsmetode. Et mindset. Men ”rigtig” kreativ bliver du først, når du fordyber dig i håndværket og lærer så meget om det som muligt.

Ideskabelsesprocessen kan være meget forskellig fra person til person, men det vigtigste er, at du definerer dit problem. Hvad er det, du ønsker at løse. Problemet er dit udgangspunkt for at skabe gode ideer. Det er fundamentet, så jo klarere problemet er, jo lettere bliver det at finde den lysende ide.

Når du har defineret dit problem, er du klar til at lave et par øvelser.

1. Brainstorm – en gammel kending

Brainstorming er en gammel kending. Det er en arbejdsmetode mange af os har kendt til siden folkeskolen. Det betyder dog ikke, at vi får det bedste ud af øvelsen. Selvom oldschool forretningspraksis dikterer gruppe brainstorming som en stærk måde at generere kreativitet på, har moderne forskning fundet ud af, at gruppekollektivet ikke altid er den bedste løsning.

I stedet for at lave en brainstorming i plenum, så skal du lave den individuelt til at starte med. Den individuelle brainstorming vil give folk lov til at komme med deres helt egne tanker og ikke føle sig dømt af de resterende deltagere. Når den individuelle brainstormingen er færdig, kan tankerne blive delt og ofte vil de forskellige ideer være med til at skabe nye ideer ved andre.

Husk! Dine skøre tanker kan tricke nye ideer ved andre.

 

2. Doodle your notes

På min udveksling til Hawaii blev jeg bekendt med doodle notes. Jeg har faktisk gjort det det meste af mit liv, men i folkeskolen fik jeg oftest besked på at skrive mine noter fremfor at tegne dem.

Selvom du måske er blevet bedt om at “stoppe med at tegne og være opmærksom” er det tid til at bringe doodlen tilbage. Doodling, i modsætning til nogle underviseres mening, viser ikke, at børn mangler fokus. Faktisk kan doodling hjælpe dig med at forblive tilstede gennem undervisningen.

Suni Brown, forfatter af The Doodle Revolution, beretter om, at nogle af de største tænkere – fra Henry Ford til Steve Jobs – brugte doodling til at være kreative. Doodling kan forbedre tilbagekaldelse og aktivere unikke neurologiske veje, hvilket fører til nye indsigter og kognitive gennembrud.

På Hawaii tilskyndte min underviser endda doodling i undervisningen! Det betød, at vi skulle tegne vores noter til en forelæsning.

Se Ted Talken med Suni, hvis du ønsker at vide mere

 

 

3. Stil nye spørgsmål – hele tiden og så igen

Et aspekt af kreativitet er at huske, at enhver idé du har, er noget, du har trukket ud af din hukommelse. Det betyder, at når du har en strålende idé, hentede du et nyttigt stykke information fra hukommelsen og brugte den. Hvordan får du fundet frem til den rette oplysning fra hukommelsen? Alt du skal gøre er at stille din hukommelse et spørgsmål, og den vil finde informationen, der er relateret til det spørgsmål. Men nogle gange er det ikke så nemt at stille sig selv spørgsmål. Derfor kan det hjælpe at andre stiller dem.

Når du vil tænke over et problem eller en situation, skal du spørge din hukommelse om et andet spørgsmål. Jo flere forskellige spørgsmål der bliver stillet, jo mere kreative ideer har du mulighed for at skabe. Hvis du vil træne dig selv i at stille spørgsmål til dig selv, kan det hjælpe at lave lidt rollespil. Måske det lyder lidt underligt, men det virker.

Skriv dit problem ned og tænk på hvordan en person fra et andet land vil anskue problemet. Ville de have et andet perspektiv?

Forstil dig forskellige menneskers perspektiver som en måde at træne dig selv i at beskrive dit problem anderledes. Det kan medføre, at du pludseligt får nye indsigter, der kan hjælpe med at løse dit problem.

 

4. Tilmeld dig foredrag, som du ikke kender noget til

Hvorfor skulle du det? Steve Jobs siger det meget godt i hans tale på Stanford University i 2005: ”You can’t connect the dots looking forward; you can only connect them looking backward. So you have to trust that the dots will somehow connect in your future.”
Kreativitet blomstrer, når du bliver skubbet ud af din comfort zone og lærer noget nyt. Det giver ikke altid mening i øjeblikket, men senere hen kan din nye viden være med til at skabe lysende ideer. Hvis du ikke har tid til at gå til diverse foredrag, så lyt til nogle podcast. Der er utallige podcast at dine i denne digitale tidsalder.

 

5. Brug din underbevidsthed bevidst!

At ”bruge din underbevidsthed bevidst” kan lyde som en smart overskrift, men det er muligt og kan være altafgørende i en kreativ problemløsningsproces. Flere forskere inden for den fysiologiske betragtningsmåde taler om, at kroppen skaber ideerne via hjernen. De mener, at aktivering af kroppen kan være med til at øge hjerneaktiviteten. Gå en tur. Flyt fysisk din krop og overvej dit projektproblem fra forskellige (fysiske) steder. Fysisk bevægelse har vist sig at have en positiv indflydelse på kreativ tænkning. Skab et kreativt brud, hvor din underbevidsthed kan få lov at samle brikkerne.

Så husk: Det vigtigste er, at du selv tror på, at du kan være kreativ. Giv ikke op på forhånd, for alle kan være kreative, det kræver bare lidt træning.

 

 

Et par bøger, der kan lære dig lidt mere om kreativitet er:

I bad med Picasso af Lene Tanggaard og Christian Stadil.
Find bogen her: Saxo.com (Affiliate link)

Idebogen af Dorte Nielsen
Find bogen her: Saxo.com (Affiliate link)

Creative Confidence – af Tom Kelly og David Kelly
Find bogen her: Saxo.com (Affiliate link)

 

Speciale: Findes der en formel for kreativitet? 

Jeg tvivler på det, men jeg gør et ihærdigt forsøg for at undersøge det i mit speciale. Sammen med min specialemakker undersøger jeg, hvordan erhvervsledere, ud fra det systemiske perspektiv, kan skabe de bedste rammer for, at få kreativiteten til at blomstre i en organisation. Dette og de kommende indlæg om kreativitet vil være skrevet på baggrund af mit speciale, der forhåbentlig bliver afleveret til september.

About the author:
Has 21 Articles
Erica Atalia

Studerer Cand. Soc. i virksomhedsstudier og performance-design. Elsker at se verden gennem farverige billeder, med en stor svaghed for reklamer med kant, købsadfærd, branding, design og nye verdensdele. Tidligere bosat på Hawaii nu jyde i København. Den anden halvdel af blogger-teamet her på KommunikationsKartellet.dk. Fang mig på @ericaatalia

LEAVE YOUR COMMENT

Your email address will not be published. Required fields are marked *

RELATED ARTICLES

Back to Top