Jeg sidder til hverdag og beskæftiger mig med noget magisk. SEO. Søgemaskineoptimering. De tekniske og kommunikative tiltag, som får dit indhold på web til at hive flotte placeringer hjem i søgeresultaterne. Men hvad er hemmeligheden bag det tekniske tryllestøv? Lad mig løfte (lidt af) sløret for dig med mine SEO TIPS…

Jeg er Online Communication Specialist med ekspertise inden for søgemaskineoptimering, og arbejder til daglig hos online rejsebureauet https://yaneeda.com.  I dette blogindlæg vil jeg forsøge at afmystificere SEO disciplinen for dig, og give dig nogle håndgribelige tips, så du kan arbejde mere konstruktivt og målrettet med dine SEO indsatser.


3 SEO TIPS: Der sætter fut under placeringerne

Vi starter i fase 1. Her har du nok en idé om et emne, du gerne vil skrive om. Sæt emnet under lup ved at lave grundig research. Hvad søger folk på, når de undersøger det valgte emne? Lav en masse søgninger inden for emnefeltet, og noter hver gang du opdager et nyt søgeord eller flere søgeord, som passer til emnet. Husk at folk er forskellige, og at der findes mange forskellige måder at udtrykke sig på.

Tænk ud over dig selv, og sæt brugeren i fokus. Hvad ville de søge på?

TIP 1: Test for synonymer og semantiske forbindelser. Du vil blive overrasket over hvor mange forskellige søgninger, der eksisterer inden for et emne!


Brug gode SEO-værktøjer – det betaler sig

SEO TIPS - VærktøjerNår du har begrænset dit emne til en række søgeord, som du mener det kunne være relevante, så skal din vurderingsevne sættes på prøve. Det bliver den bedst ved helt konkret, at undersøge hvor mange søgninger, der er på de søgeord, du har begrænset dig til. Her kommer et af mine yndlingsværktøjer på banen: Google Keywordplanner. Du finder den under din Adwords konto, og den er ganske gratis at bruge.

TIP 2: Udover Googles Keywordplanner er jeg også stor fan af Moz.com. Begge værktøjer er nemme at bruge og koster ikke en bondegård. Nogle af værktøjernes features er endda gratis, så tjek dem ud! 

Hvis du savner inspiration til, hvordan du kan skabe godt, unikt og attraktivt indhold på dit website eller dine communities, så tilbyder Moz en masse interessante og ganske håndgribelige tutorials. De kaldes ‘Whiteboard Fridays’ og de giver ofte svar på spørgsmål, samt konkrete løsninger til problemstillinger
inden for digital marketing, dog med primært fokus på SEO.

Se ‘Whiteboard Fridays’ her >>


10X indhold: Giv brugeren en ‘WAUW’-oplevelse

SEO TIPS - 10X Content
Hovedreglen, når du arbejder ud fra 10X tankegangen, er at du ser indholdet som en dynamisk organisme, som kontinuerligt skal passes og plejes. Det skal forfines i en sådan grad, at din modtager tænker ”WAUW – Jeg har aldrig set noget som det før” eller ideelt set (annanas-i-egen-juice-alarm) ”WAUW – Hvis ikke det var for Yaneeda.com, havde jeg aldrig fået svar på mit spørgsmål”.

Hvis ikke du er ambitiøs, kan du lige så godt kaste håndklædet i ringen. Kom til tasterne, undersøg søgeordet i dybden både på dansk og engelsk. Notér hvilke sider du synes gør det godt, og hvorfor. Lad dig inspirere af siderne og kog alle de bedste elementer sammen i din tekst. Det er definitionen af 10x indhold og det E-L-S-K-E-R brugerne og derfor elsker søgemaskinerne det også.

Se min korte præsentation af 10X skalaen >>

 

TIP 3: Undersøg det eksisterende indhold. Hvad bliver der skrevet om det emne, du gerne vil skrive om? Hvad mangler der i det eksisterende indhold? Noter det og integrer det i din tekst. Det er din gyldne mulighed for at lave 10X indhold
(slang for: 10 gange så godt, som alle de andre derude).

Når du skal i gang med dit 10x indhold kræver det, at du tænker kreativt. Nogle gange kan det være svært, at være kreativ på kommando, men det gode indhold blomstrer netop op, når du tænker udenfor de vante rammer. Slip tøjlerne og stil højt! Du skulle jo nødig ligne alle de andre derude, vel?

Du kan blive klogere på kreativitet, og få inspiration til at blive mere kreativ i dette indlæg.



Har du SEO på hjernen nu?
Hvis ja, så er min mission fuldført. Hvis ikke, så giv mig en ekstra chance for at forføre dig med digitale guldkorn i næste indlæg. Indtil da kan du finde mere inspiration fra mit take-over på UNGKOM’s Instagram her.

 

Kategorier:Markedsføring

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *