Internettet og sociale medier er på mange måder fantastisk! Aldrig har det været så nemt at udvide vores horisonter og holde os opdateret på den nyeste forskning, verdens generelle tilstand og lære om andre kulturer end vores egen. Forbind det hele med den fysiske teknologi (smartphones, computere, etc.) og globalisering, og du finder en verden hvor tid og sted er fuldstændig uafhængige af hinanden, og hvor vi som mennesker ikke har brug for at være fysisk til stede i samme rum for at danne nye relationer (Tinder, anyone? 😉 ). Kort sagt: vi har alle muligheder for at blive klogere!

Langt hen ad vejen er det her nok ikke noget nyt for størstedelen af bloggens læsere, men i en tid hvor vi tydeligvis ikke kan finde ud af udnytte teknologiens mange muligheder og tale ordentligt til og om hinanden, synes jeg alligevel, at det er på sin plads at tale lidt om, hvordan vores teknologi forbrug påvirker både os selv og andre.

Sociale medier og identitet

For at gøre det hele meget kort, har især sociale medier en kæmpe effekt på vores identitetsskabelse og forståelse af os selv. Vi viser konstant billeder frem på tværs af platforme af, hvordan vi ønsker folk skal se os – og som kommunikationsstuderende får man også ofte tudet ørerne fulde af vigtigheden af personlig branding for ens fremtidsmuligheder. Samtidig giver især internettet (og Google) os mulighed for at finde alternative identiteter og danner dermed grundlag for, at vi kan eksperimentere med vores identitet og se, hvordan resten af verden vil reagere på forskellige repræsentationer af hvem vi er, fx i form af køn, seksualitet og politik. Sociale medier har altså på mange måder givet os mere ejerskab over, hvordan vores identitet skal repræsenteres.

Prosumption og “de Andre”

Identitetsdannelsen foregår igennem ”prosumption”, et vigtigt karaktertræk for sociale medier hvor vi som brugere kan danne vores eget indhold fuldstændig uden redaktionelle forbehold. Og netop manglen på redaktionelle forbehold kan gå hen og blive et problem. For ikke nok med at vi kan danne vores egen identitet, så kan vi også påvirke andres på både godt og ondt. Dermed mister vi igen den ejerskab, jeg ellers lige har argumenteret for, at vi har så meget af – især hvis man allerede er en del af en marginaliseret gruppe. Måden vi repræsenterer andre på i vores online opførsel påvirker nemlig  måden ”de Andre” forstår sig selv på, og dermed påvirker det ultimativt deres opførsel. Identitet bliver nemlig ikke kun dannet på baggrund af, hvordan vi ser os selv, men også måden hvorpå andre ser os. Når vi derfor bliver ved med at sige, at en bestemt type mennesker er på en bestemt måde, kan det i sidste ende gå hen og blive sandt for enkelte individer, da det bliver integreret i deres identitet. Man skal aldrig undervurdere ordets magt! Heller ikke online.

Ekkokamre

Sociale medier og prosumption har derfor enorme konsekvenser for vores forståelse af andre kulturer og det ses oftere og oftere, at vi har en tendens til at repræsentere ”de Andre” i snævre og negative repræsentationer, som i sidste ende kan være med til at forstærke og promovere stereotypiske billeder.

Vores snævre forståelse af verden forstærker nemlig andres snævre forståelse af verden. Det kan nok bedst forklares som et ekkokammer: Vi sorterer holdninger vi er uenige i fra og råber ellers bare vores holdninger ind i et rum, hvor alle andre råber de samme holdninger tilbage. Internettet og sociale mediers kæmpe potentiale for at gøre os klogere bliver dermed kun benyttet til at bekræfte det, vi allerede ”ved”. Senest har Politiken udgivet en række kronikker og debatindlæg på begge sider af HPV-vaccine debatten. “Fantastisk”, tænkte jeg. For en gangs skyld får vi begge sider med. Men så kigger man til kommentarfeltet, hvor folk raser over, at den modsatte side har fået taletid… Suk.

For at gøre problematikken meget værre, hjælper Facebooks algoritmer heller ikke, da Facebook fremhæver nyheder baseret på, hvad du tidligere har klikket på – altså nyheder du med stor sandsynlighed er enige med…

Hyperreal identitets repræsentationer

For at fortsætte lidt i dommedagsprofetierne kan ovenstående i sidste ende gå hen og betyde, at vores forståelse af virkeligheden bliver fuldstændig fordrejet. Hvordan vi repræsenterer vores egen og andres identitet bliver skabt udelukkende til det online liv og er dermed ikke en reel repræsentation af de involverede identiteter. De bliver ”hyperreal” kopier af virkeligheden, der bliver cirkuleret online, hvor modtagerne oftest forstår dem som reelle virkelighedsrepræsentationer. Hvis modtagerne ikke er i stand til at skelne kopien fra den faktiske virkelighed fortsætter forstærkelsen af stereotyperne – og teoretisk set vil den virkelige verden ultimativt komme til at ligne dens hyperreal repræsentation mere og mere. Skræmmende tanke hvis du fx synes, at kropsidealerne er fordrejede nok i forvejen…

Eksempel: Donald Trumps Muslim Ban

Det hele virker måske en smule hypotetisk, så lad mig give dig et eksempel.

Som led i en eksamensopgave analyserede jeg, hvordan to forskellige alternative medier, Tomi Lahren og Bernie Sanders, omtalte Donald Trumps Muslim Ban og de flygtninge, der kommer til USA. Lahren argumenterede for, at ISIS udnyttede flygtningestrømmen til at smugle terrorister ind i USA. Modsat argumenterede Sanders for, at Lahren’s måde at omtale flygtninge på, gør det nemmere for ISIS at rekruttere og omtaler flygtninge som mennesker i nød, der har brug for Vestens hjælp (White Savior Syndrome). For at sætte det hele lidt på spidsen maler Lahren altså et billede af flygtninge som terrorister og Bernie præsenterer dem som mennesker, der har brug for, at den hvide mand redder dem. Begge dele er argumenter sat på spidsen. De tager ikke højde for en lang række andre argumenter og synspunkter, som er nødvendige for en fornuftig debat. Ingen af delene er korrekte i sig selv – de kræver kontekst: nej, ikke alle flygtninge er terrorister, men at sige at ingen er, er heller ikke sandt. Problemet er, at Lahren og Sanders følgere tolker dem som værende korrekte og forstår billederne som virkeligheden. Kombiner dét med vores ekkokamrer, og du står med en dybt polariseret befolkning, der har hver deres idé om hvad “virkeligheden” er, hvilket hindrer enhver form for rationel debat.

Sociale medier og marginaliserede samfundsgrupper

For at være fair skal det dog også siges, at sociale medier giver marginaliserede grupper et talerør, hvor de kan adressere stereotyperne og kreere alternative fortællinger, der kan gå op imod de eksisterende, dominerende diskurser. Et godt eksempel er blandt andet Lina Ben Mhenni, som brugte sin blog, A Tunisian Girl, under det Arabiske Forår til at sprede billeder og historier fra revolutionen i Tunesien til resten af verden. Alt sammen i et forsøg på eksponere de uretfærdigheder den Tunesiske befolkning var udsat for.

Men problemet opstår igen i form af ekkokamrene: de marginaliserede grupper taler åbenbart for døve øre. Det gælder især når det drejer sig om politiske problemer (og hvornår er noget ikke politisk?). Samtidig viser det sig også, at folk slet ikke er villige til at gå op imod de eksisterende diskurser. Online debatter er dermed blevet degraderet til fora, hvor folk bekræfter hinanden i de meninger, de deler med hinanden. Og igen formår vi slet ikke at udleve de sociale mediers potentiale.

Nyhedsmedier: Tag jer sammen!

Og så kommer vi til problemet med vores medielandskab. Selvom du nok er lige så træt af at høre om ”fake news”, som jeg er, så bliver vi simpelthen nødt til at forholde os til det. Især fordi der 99 % af tiden slet ikke er tale om fake news (medmindre vi taler om 24nyt.dk!).

Jeg er stolt forkæmper for medierne som den fjerde statsmagt, men sandheden er, at de i stor stil er med til at forstærke stereotyper. For ligesom os selv så ligger de etablerede nyhedsmedier også under for ekkokamre. De er blevet en homogen masse, der gengiver de samme nyheder med den samme vinkel, og de bliver dermed en af de største bidragsydere til en ensidig debat. Dermed bliver de etablerede nyhedsmedier også deres egen undergang. Hvis folk ikke er enige med synspunkterne (hvilket jeg oftere og oftere ser, at de ikke er) går de til alternative nyhedsmedier (som 24nyt.dk. Suk…). I en amerikansk kontekst ville et godt eksempel være politiske kommentatorer som Tomi Lahren eller the Daily Show med Jon Stewart og senere Trevor Noah. Hertil skal det dog siges, at det ikke er en kritik af en bredere forståelse af, hvad et nyhedsmedie er (medmindre vi taler om 24nyt.dk…). Tomi Lahren og Jon Stewarts eksistens som alternative nyhedsmedier er kun et fornuftigt skridt i en søgen på et mere diverst medielandskab, men det er også vigtigt at forstå, at de er utroligt farvede i deres udmeldinger, at de heller ikke nødvendigvis har nogle redaktionelle forbehold, og at fakta oftest er selektivt udvalgt til at passe ind i lige den fortælling, de ønsker at videregive. Hvis du vil have det hele billede, skal de forskellige udmeldinger sættes op imod hinanden og du skal altid forholde dig kritisk til dem.

Bliv klogere! Det er så simpelt

Og hvorfor skulle du så igennem mit meget lange vredesudbrud? Fordi verden ikke er helt fortabt. Jeg tror på, at vi kan gøre noget ved galskaben og har selvfølgelig nogle gode råd til hvordan du kan bidrage:

  • Læs så mange nyheder som muligt
    Også dem du ikke er enige med. Sørg for at have så diverst et nyhedsfeed som muligt. Vi har tidligere delt hjemmesiden likewhatyoubleep.com på vores Facebookside, og jeg kan varmt anbefale værktøjet, så du kan få balanceret dit nyhedsfeed. På den måde får du som minimum eksponeringen fra begge lejre – men det er op til dig selv at få læst så meget af det som muligt så fordomsfrit som muligt.
  • Betal for god journalistik
    Hvis du gerne vil have bedre journalistik, må du ty til lommerne. Nyhedsmedierne har brug for dig mere end nogensinde før (vi siger ”tak” til Donald Trump). Personligt vil jeg anbefale Zetland til at starte med – men husk nu at feltet skal være så diverst som muligt.
  • Lær at sortere fake news fra
    Fake news… Ak ja. Det er sørgeligt, men vi bliver nødt til at forholde os til det. MandagMorgen har lavet en lille guide til hvordan du nemmest spotter falske nyheder på nettet. Del den med alle du kender, så vi kan få sat en stopper for vanviddet. Det gavner ingen. Som Jan Birkemose så pænt siger det: “Fake news er informationsforurening”.
  • Deltag i debatten…
    … og lær at lytte. Også selvom du måske ikke har “the opinion of today”. Det er vigtigt, at vi alle sammen bliver eksponeret for alternative holdninger, så dit bidrag kan være med til at sætte en stopper for ekkokammeret. Men husk at tale pænt til hinanden! Bare fordi der er en skærm i mellem dig og din opponent, betyder det ikke, at du må tale grimt til andre. Det hjælper heller ikke dine argumenter, og du gør det sværere for dig selv at overbevise din modstander eller i det mindste bare at få dem til lytte. Samtidig er nogle bandeord med til at marginalisere nogle grupper yderligere. Måske vi også kan få gjort noget ved debattonen mens vi forbedrer medie troværdigheden?
  • Vær kritisk
    Selvom det du læser eller hører virker troværdigt, er det vigtigt at være kritisk! Kildekritik er en seriøs mangelvare og vi skal blive langt bedre til det.
  • Er du journalist, redaktør eller lignende på et etableret nyhedsmedie?: #StopClickbait
    TV2, hører I? Det underminerer jeres troværdighed.

Kilder:
Christoffanini, P.R. (2003) The Representation of ‘the Others’ as Strategies of Symbolic Construction. Aalborg Universitet: Aalborg Universitetsforlag.

Gordon, N.S. (2016) Reggae 3.0: Social Media and the Consumption of Jamaican Culture. In K. Sorrels and S. Sekimoto (eds.) Globalizing Intercultural Communication: A Reader. Thousand Oaks: Sage, 228-237

Ritzer, D. and Dean, P. (2015) Globalization: A basic text, 2nd edn. Chichester: John Wiley & Sons, Ltd.

Sorells, K. & Sekimoto, S. (eds.) (2016) Globalizing Intercultural Communication: A Reader. Thousand Oaks: Sage

Vi bruger sociale medier til at mene det, alle er enige i

Vi skal ud af facebooks ekkokammer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *